John Huston står bag mange af de største amerikanske filmklassikere fra det 20. århundrede som f. eks. The Treasure of the Sierra Madre, The Asphalt Jungle, The Maltese Falcon og ikke mindst The African Queen. Han arbejdede sammen med Humphrey Bogart på seks film i perioden 1941-1953, hvor The African Queen fra 1951 blev den næstsidste. The African Queen blev optaget on location i Afrika og har da også dannet grundlag for Clint Eastwoods White Hunter, Black Heart.
På eventyr i Afrika
I starten af 1. Verdenskrig bliver Charlie Allnut (Humphrey Bogart) overtalt af Rose Sayer (Katharine Hepburn) til at tage hende tilbage til civilisationen. Hun har sammen med sin bror (Robert Morley) været missionærer i Afrika, men da hendes bror dør og tyskerne invaderer Afrika bliver hun nødt til at flygte. Charlie og Rose kunne ikke være mere forskellige, f. eks. er han glad for sin gin og hun er afholdskvinde. Samtidig med at de prøver at komme ud af det tysk besatte område overvejer de at sprænge den tyske kanonbåd Louisa i luften. Men hvordan kan de gøre det?
Godt skuespil og flot natur
John Huston havde allerede instrueret Bogart i fire film og med den femte film The African Queen lykkedes det endelig for Bogart at få en Oscar. Dette var højst sandsynligt en slags trøste-Oscar, da han ikke havde vundet, eller i det hele taget var nomineret, for sin rolle i Hustons The Treasure of the Sierra Madre tre år tidligere. Filmen blev også nomineret til Bedste Instruktion, Bedste Manuskript og Bedste Kvindelige Skuespiller. Bogart har da også en god kemi med Katharine Hepburn, som på dette tidspunkt i hendes karriere allerede var begyndt at spille pebermø-rollerne, som hun ville gøre til sin type rolle i stort set resten af hendes karriere, bl. a. i Rooster Cogburn, opfølgeren til True Grit med et andet amerikansk ikon, John Wayne. Hun gør det da også godt i denne rolle og hendes korte samspil med Robert Morley, der spiller hendes bror, fungerer også fint. Men det er i scenerne mellem Bogart og Hepburn, som optager størstedelen af filmens spilletid, at filmens tyngde og grund til at blive kaldt en klassiker skal findes. De har, som tidligere nævnt, en god kemi og man føler med dem på deres rejse, som bliver en styrkeprøve mellem dem og naturens elementer. Det er ret trist at tænke på, at de kun spillede sammen i denne ene film. Filmen er flot lavet og John Huston får udnyttet optagelserne i Afrika, og et enkelt tilfælde i Tyrkiet, til det fuldeste.
Bundlinien
Man kan godt forstå at The African Queen topper diverse hitlister over amerikanske film og film generelt. Filmen henfalder nogle få gange til bare at vise naturen i Afrika, men det er vel meget forståeligt, når man tænker på at filmen er fra 1951 og at filmens publikum ikke var blevet så overfodret med fjerne eksotiske steder som de er i dag, hvor den eksotiske natur bliver brugt i bl. a. lotto-reklamer. Det eneste svage øjeblik i filmen er der, hvor Bogart efterligner dyrene for at underholde Hepburn. Måske er det bare mig, der ikke helt kan se det sjove i at se en af de mest ikoniske og mest cool skuespillere nogensinde te sig som en tosset. Det er så også den eneste deciderede kritik af denne film, der efter min mening stadig holder og fortjener at blive kaldt en klassiker.
Det tekniske
The African Queen står ganske flot i dets originale aspect ratio, som er full-frame. Den kunne måske godt trænge til en gennemgribende restauration, da filmen ikke er helt så skarp som den kunne være (se bare på pragteksemplerne The Adventures of Robin Hood og North by Northwest). Det forhindrer dog ikke filmen i at fremstå med et aldeles glimrende og yderst seværdigt billede, da urenheder og skidt er holdt på et absolut minimum. I en sammenligning med anmeldelsen på DVDBeaver lader det til, at Criterion Films udgivelse er en direkte kopi af Carltons R2UK-udgivelse, hvad angår det billedmæssige.
Lyden er i Dolby 1.0 og gengiver filmens lydbillede ganske acceptabelt. Der er ikke på noget tidspunkt skratten eller hvæsen og replikkerne er tydelige.
Ekstramateriale
- Fra Kap til Kilimanjaro - Afsnit 5: Afrikas Dronning (28.30)
- Biografier for Humphrey Bogart og Katharine Hepburn
Der er ingen undertekster på dokumentarprogrammet, men filmen er tekstet på dansk og norsk.
Konklusion
Humphrey Bogart var en meget dygtig skuespiller, som spillede de hårdkogte roller som Sam Spade i The Maltese Falcon lige så troværdigt som Rick Blaine i Casablanca. Hans spillestil er måske ikke nutidig og lige så naturlig som f. eks. Edward Norton og Sean Penn, men hans status som et ikon i det 20. århundrede overskygger desværre nogle gange, at han faktisk var en god skuespiller og ikke bare et interessant ansigt, som passede godt til de roller han spillede. Hans samspil med Katharine Hepburn i denne film, som er instrueret af hans ven John Huston, er et glimrende eksempel på, hvor meget han kunne få ud af en rolle. Filmen er bestemt seværdig og kan da også sagtens måle sig med de mange andre klassikere, såsom Casablanca, The Treasure of the Sierra Madre, The Caine Mutiny og The Maltese Falcon, i hans filmografi. Filmen bliver præsenteret ganske udmærket på denne udgivelse, både hvad angår billede og lyd, men ekstramaterialet kunne have været bedre og en del mere fokuseret på selve filmen.
Film: 5/5
Billede: 4/5
Lyd: 3/5
Ekstra: 2/5
Samlet: 4/5
Kilde: http://www.filmzonen.dk/dvd/anmeldelser/the-african-queen/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar