Christoffer Boe lavede en lille perle med sin første film Reconstruction, hvor han fik lavet et dansk svar på en Lynch-film med særdeles flot skuespil af Nikolaj Lie Kaas og Maria Bonnevie. I hans anden spillefilm Allegro vendte han tilbage til København og hans ambitionsniveau er ikke just skruet ned. Dette er intet mindre end en science fiction-film på dansk, bare på det mere intellektuelle niveau.
Zetterstrøm (Ulrich Thomsen) vender hjem til Danmark efter at have været væk i ti år. Han er blevet en succesfuld koncertpianist og spekulerer ikke over sin fortid. Det kan han heller ikke, da hans fortid er blevet til Zonen i København – et område, der er umuligt at komme ind i og som københavnerne efterhånden har accepteret som en del af deres by. Zetterstrøm må nu forsøge at forstå, hvad hans forbindelse er til Zonen – og hvad Zonen kan gøre ved ham.
What's it all about, Boe?
Christoffer Boe og Mikael Wulff (ja, Dolphs følgesvend) har skrevet manuskriptet til denne meditation på hvad der kan ske med en, hvis man er for dum eller for følelseskold til at anerkende den sande kærlighed. Ulrich Thomsen er perfekt som Zetterstrøm, der hellere vil spekulere på om han frembringer smuk musik end om han kan have et ordentligt forhold til sin kæreste, spillet af Helena Christensen. Denne følelseskoldhed er fremherskende igennem hele filmen og man sidder egentlig ikke og får sympati med Zetterstrøm, da han er lidt af et dumt svin. Dette fungerer faktisk ganske godt, selvom man i de fleste film gerne vil have sympati med en af personerne, kommer man dog ikke til dette på noget tidspunkt i Allegro, da både Ulrich Thomsen og Helena Christensen virker ret fjerne og som om de ikke rigtig hører hjemme i den virkelige verden.
Zetterstrøm og Helena er typer og det er ikke meningen, at man skal se dem som virkelige mennesker. Ulrich Thomsen er manden, der ikke ved hvad han har, før han har mistet det og Helena Christensen er den eneste sande kærlighed, som Zetterstrøm nogensinde vil møde. Han forstår dog ikke dette og støder hende fra sig, hvilket resulterer i at fortællerstemmen/Tom/Gud (spillet af Henning Moritzen) må træde til og forsøge at hjælpe Zetterstrøm til at få noget ud af sit forspildte liv. Dette gøres ved at konfrontere ham med Zonen, som i dette univers er hans fortrængte fortid. Zetterstrøm må se sine dæmoner i øjnene og prøve på at komme videre med sit liv.
Helena som skuespiller?
Helena Christensen fik en del kritik for sit lettere stive skuespil, men det fungerer nu i denne anmelders øjne. Det er svært at abstrahere fra, at det er supermodellen Helena Christensen, der nu forsøger sig som skuespiller, men da hun skal forestille at være det eneste smukke i Zetterstrøms liv og skal fungere mere som et billede på det han har mistet end et egentligt menneske, fungerer dette faktisk til hendes fordel. Hun er blændende smuk i adskillige indstillinger i løbet af filmen og virker ekstremt sårbar uden makeup i nogle af de følelseskolde scener mellem hende og Zetterstrøm. Henning Moritzens bedstefar-stemme og bamsede ydre virker meget betryggende på tilskueren og hans til tider ret bidende bemærkninger går lige ind. Derudover er der små roller til Ellen Hillingsø, Nicolas Bro, Niels Skousen og endda Nikolaj Lie Kaas, der virker som om han stadig er med i Reconstruction.
Bundlinien
Filmens univers er smukt skabt i stærke farver, en flittig brug af københavnske gyder, gader, pladser og opgange og et til tider grynet look. Det hele bidrager til en speciel oplevelse, der bestemt ikke vil appellere til alle, men for dem, der har tålmodigheden, venter der en film, der ikke er på højde med Reconstruction, men som bestemt er værd at bruge halvanden time på.
Det tekniske
Filmen er i anamorphic widescreen 2.35:1. Filmens look består af mange stærke farver og mange skygger, som denne overførsel præsenterer flot. Overførslen har heller ikke nogen problemer med de til tider grumsede billeder. De grumsede billeder er et bevidst valg af Boe, så det er ikke nogen fejl på denne DVD.
Lyden er i Dolby 5.1 og DTS 5.1 og jeg valgte at høre filmen med DTS-lydsporet på. Det er et meget stærkt lydspor, som er lige godt i de stille tale-scener som i de få scener, hvor der kommer gang i surround-højttalerne. Det gjalder igennem stuen, når der bliver rørt ved den usynlige mur ind til Zonen – og scenen med skabelsen af Zonen er også et godt surround-eksempel. Den klassiske musik, som er fremherskende igennem hele filmen, er klar og tydelig.
Ekstramateriale
• Audiokommentar med journalisterne Morten Piil og Christian Monggaard
• iChat mellem Boe og Claro (21 min.)
• Kissmeyer Basic (den komplette serie) (ca. 90 min.)
• iChat mellem Boe og Wulff (31 min.)
Audiokommentaren er ganske spændende, især pga. det faktum at de to journalister er meget uenige om filmen er et mesterværk eller noget hø – god ide at sætte de to sammen. De bruger også meget tid på at prøve på at placere de forskellige lokationer i København og er heller ikke helt enige i de diskussioner. iChatten mellem Boe og Claro (fotografen på Allegro) er værd at se, men lider under dårlig billed- og lydkvalitet, men det er vel at forvente, når det nu er en iChat. Man skulle måske bare have lavet et almindeligt interview med de to.
Disk 2 indeholder den komplette Kissmeyer Basic-serie fra 2001 med Frank Hvam, Casper Christensen og Mikael Wulff. Den består af seks afsnit på hver et kvarters varighed og er en surrealistisk og ret sjov oplevelse. Grunden til, at den er med som ekstramateriale på Allegro-DVDen er, at manuskriptet er skrevet af Boe og Wulff (ligesom Allegro) og instrueret af Boe og Wulff. På disk 2 finder man også en iChat, denne gang mellem Boe og Wulff, der også er værd at bruge tid på. Den er dog, ligesom iChatten på disk 1, i knap så god kvalitet.
Ekstramaterialet rundes af med et plakatgalleri, Boes Pix og den lille featurette ”Snapshots fra Allegro”.
Konklusion
Allegro er ikke lige så god som Reconstruction, men Christoffer Boe er stadigvæk en instruktør man bør holde øje med. ”Allegro” er en meget ambitiøs film, der ikke vil appellere til alle, men vil være en god filmoplevelse for dem, der vil værdsætte filmen og ikke er bange for noget ud over det sædvanlige. Filmen byder på solidt skuespil af Ulrich Thomsen og Henning Moritzen og derudover kommer Helena Christensens smukke ydre også til sin ret her. Billede og lyd er i topklasse og ekstramaterialet ville have været perfekt, hvis de to iChats havde været i lidt bedre kvalitet. Audiokommentaren er glimrende og inklusionen af den komplette Kissmeyer Basic er en velkommen bonus.
Film: 4/5
Billede: 5/5
Lyd: 5/5
Ekstra: 4/5
Samlet: 4/5
Filmzonen anbefaler!
Kilde: http://www.filmzonen.dk/dvd/anmeldelser/allegro/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar