Som en prøve på min kunnen, eller mangel på, skulle jeg lave en anmeldelse af en film til Sørensen Exploitation Cinema Proudly Presents. Det blev til en anmeldelse af Critters. Da jeg ikke blev en af gæsteanmelderne, så skulle mit arbejde ikke gå til spilde og her er anmeldelsen:

Anmeldelse: Critters (1986)

Critters (1986)

Tagline: They eat so fast, you don't have time to scream.

Set: 15/10-2010

DVD

28” fjernsyn

Runtime: 82 minutter

Udgiver: Warner Home Video, UK

Link til filmen på IMDb: http://www.imdb.com/title/tt0090887/

Se også: Gremlins http://www.imdb.com/title/tt0087363/

Critters 2 http://www.imdb.com/title/tt0094919/

Killer Klowns from Outer Space http://www.imdb.com/title/tt0095444/

Anmeldt af Niels Hansen

Vi befinder os ombord på Prison Asteroid-Sector 17, et højsikkerheds-fængsel langt ude i det ydre rum. Et rumskib er ved at lægge til med otte crittere ombord, men kort tid efter de er kommet ombord på fængselsasteroiden flygter de otte crittere i et rumskib og under skarp beskydning fra fængslets kanoner sætter de kursen mod Jorden. To destruktive og ansigtsløse dusørjægere bliver hyret af fængselsinspektøren til at sætte efter rumvæsenerne og stoppe dem før de begynder at spise alt omkring dem.

Samtidig, i et andet sted i galaksen, i den lille by Grover's Bend i Kansas, en vaskeægte lille soveby, som taget ud af et maleri af Norman Rockwell. Drengen Brad bor på en gård udenfor byen sammen med sine forældre og storesøster April. Brad er gode venner med byens fulderik Charlie, der ofte fortæller historier om små mænd fra det ydre rum, som sender ham beskeder gennem fyldningerne i hans tænder. Om aftenen ser Brad og hans far noget mystisk på nattehimlen efterfulgt af et kæmpe brag et stykke tid efter. De beslutter sig for at finde ud af hvad det er, men da de kommer frem til engen finder kun en ret maltrakteret ko og lyden af et eller andet småt, der løber væk i ly af aftendisen. Brad og hans far skynder sig hjem til gården, der inden længe er belejret af en gruppe crittere, der gerne vil hvæsse deres små sylespidse tænder på hvad som helst, helst noget med kød på, og det er nu op til Brad og hans familie at forsøge at overleve natten. I mellemtiden er de to dusørjægere landet i nærheden af byen, hvor de påbegynder jagten på critterne og snart er den lille soveby på den anden ende, ikke mindst på grund af dusørjægernes hang til ødelæggelse.

I 1984 havde instruktør Joe Dante et kæmpehit med gyserkomedien Gremlins, der var skrevet af Chris Columbus og produceret af Steven Spielberg. Den havde flotte effekter af Chris Walas og et fremragende score af Jerry Goldsmith. Som så ofte før og så ofte siden var dette startskuddet til en ordentlig stak efterligninger fra knapt så talentfulde instruktører, manuskriptforfattere og pengehungrende bagmænd i mindre studier. Det resulterede i film som Ghoulies (1985), Troll (1986) og Munchies (1987), der alle havde små blodtørstige væsener i skurkerollerne, men måske ikke helt opnåede det samme høje niveau som Gremlins. En af de bedste film, der kom ud i kølvandet på Gremlins var Critters (1986), der forsøgte ihærdigt på at lave sit eget selvstændige univers, langt fra mytiske kinesiske pelsdyr.

Instruktør Stephen Herek, som havde sin instruktør- og manuskriptdebut med denne film, har senere siddet i instruktørstolen på film så forskellige som stener-komedien Bill & Ted's Excellent Adventure, The Three Musketeers (1993), tåreperseren Mr. Holland's Opus og DTV-titlen Dead Like Me: Life After Death, der afsluttede den ret oversete tv-serie. Herek var oprindeligt klipper på genrefilmene Android (med Klaus Kinski), The Slumber Party Massacre og Space Raiders, så gysergenren var ikke helt ukendt for ham. Han gør da også en god indsats som instruktør på denne lille gyserkomedie og får brugt filmens begrænsede budget på en måde så man ikke kan se, at den kun kostede $2,000,000 at lave.

Til sammenligning kostede Gremlins $11,000,000, men den havde så også Spielberg, hans Amblin-studie og Warner Bros. i ryggen, hvor Critters var lavet af det, på det tidspunkt, ret lille studie New Line Studio, som stod bag de succesfulde A Nightmare on Elm Street-film med den forbrændte Freddy Krueger i hovedrollen. En af grundene til at budgettet på Critters ikke kan mærkes er de talentfulde Chiodo-brødre og deres firma Chiodo Brothers Productions, der kreerede critter-monstrene. Chiodo-brødrene består af Stephen, Edward og Charles Chiodo, der i 1988 lavede den fantasifulde gyserkomedie Killer Klowns from Outer Space, også denne gang med flotte effekter. De har sidenhen leveret effekter til så forskellige film som Critters 2, Ernest Scared Stupid, Elf, Team America: World Police og Dinner for Schmucks.

Skuespilholdet består af Dee Wallace Stone (The Hills Have Eyes, The Howling, Cujo, The Hills Have Eyes), M. Emmet Walsh (Blade Runner, Missing in Action), den knapt så kendte Billy Green Bush (mest kendt for at være far til Lindsay og Sidney Greenbush, Carrie i Little House on the Prairie), Ethan Phillips (Neelix i Star Trek: Voyager) og Billy Zane (Tales from the Crypt: Demon Knight, Dead Calm). Alle skuespillerne fungerer godt i deres roller, dog er Dee Wallace Stone ret skinger og irriterende som moderen, men det ligger måske lidt i rollen. Den rødhårede 15-årige Scott Grimes spiller Brad og han har haft en flot karriere efter Critters, hvor han også gør det glimrende. Han medvirkede i Critters 2, Crimson Tide og Robin Hood (2010). På tv har han haft store roller i så forskellige serier som Party of Five, Band of Brothers (han spillede Malarkey) og ER.

Selve historien i Critters foregår på en enkelt aften og nat i Grover's Bend og den er fyldt med gode påfund og syrede ideer. Der er en lille hilsen til Spielberg (en af critterne bliver fascineret af en E.T.-dukke) og hunden hedder Chewie (gæt selv hvilken filmserie den henviser til). Critterne får nogle gange deres replikker oversat med undertekster og deres kommentarer er ret sjove og ikke specielt politisk korrekte. Nogle af måderne critterne afliver og bliver aflivet på er ret geniale, bl.a. fortryder en af critterne vist, at han/hun spiste et kanonslag, som var det et studenterbrød.

Critter-effekterne er simple, men effektive – de små rumgangstere angriber som regel ved at rulle sig sammen til en lille hårbold og komme trillende mod deres mål. De har også en egenskab, hvor de kan skyde små pigge ud fra deres pels, der lammer deres ofre, men lammelses-graden skifter lidt fra offer til offer. Critterne er ikke helt så mobile som dukkerne fra Henson-studierne eller Gizmo & Co. i Gremlins og selvom de ofte står stille, mens en dukkefører bevæger dem lidt frem og tilbage igennem et hul i gulvet, så er deres ansigtsmimik så gennemført, at man tror på at de er levende og helst ikke ville møde sådan en blodtørstig pelskugle i virkeligheden.

Dusørjægernes destruktive side er ret morsom, især når de stjæler en politibil og kører den baglæns ind i en kirke. Gimmicken med at dusørjægerne er ansigtsløse og stjæler ansigter fra folk de ser i virkeligheden eller på deres computerskærme i rumskibet er ret velfungerende, især da den ene af rumvæsenerne ikke kan bestemme sig eller bare ikke kan bruge ansigtet. Det giver en vis surrealisme, da byen ender med at stå på den anden ende pga. små blodtørstige pelskugler fra det ydre rum og to destruktive dusørjægere med ansigter som en rockstjerne og skiftevis en præst eller en politimand.

Scott Grimes er perfekt som Brad, en helterolle, der kunne være taget ud af en hvilken som helst Spielberg-produceret 80er-film som f.eks. The Goonies, E.T., Gremlins eller Young Sherlock Holmes. Det er selvfølgelig endnu en lille hilsen til Gremlins, at det ender med at være drengen, der må tage kampen op mod de onde væsener, da ordensmagten (i Critters repræsenteret af M. Emmet Walsh) kommer til kort og hans forældre ikke er til megen hjælp (dog er Billys mor i Gremlins langt fra så hjælpeløs som Brads mor i Critters). De to dusørjægere er en sjov tilføjelse til hvad der på tegnebrættet sagtens kunne have været endnu et sjæleløst rip-off af en succesfilm, men den ender faktisk med at være en fin film med et nuanceret manuskript og flotte effekter. Det gør bestemt heller ikke noget, at filmen varer omkring 80 minutter og får en masse historie og ideer presset ind på kort tid, dog uden at filmen føles forhastet.

Selvfølgelig blev Critters også efterfulgt af fortsættelser. Indtil videre er der kommet tre efterfølgere: Critters 2 (1988), Critters 3 (1991) og Critters 4 (1992), alle med forskellige instruktører og med handlinger i hhv. Grover's Bend (med Scott Grimes som Brad igen), i et højhus i Los Angeles (Leonardo DiCaprios filmdebut) og på en rumstation (med Anders Hove i en af hovedrollerne). Critters-serien har ligget stille siden 1992 og der har ikke været noget nyt om en eventuel 5'er.

4 (fire) ud af 6 (seks) Pinheads