De sidste par år har budt på en gedigen og tiltrængt genoplivning af thrilleren i Danmark. Man har bl.a. kunnet se Nikolaj Arcels Kongekabale, Gert Fredholms Dommeren, Åke Sandgrens Fluerne på væggen, Kasper Barfoeds Kandidaten, Søren Kragh-Jacobsens Det som ingen ved og nu forsøger Rumle Hammerich sig med Headhunter.
Fælles for denne nye bølge er at de alle er stærkt inspireret af Hollywood-thrillere, især paranoia- og politisk thriller-afarten, og deres til tider ret polerede overflader med flotte biler, flotte kvinder, en attraktiv hovedperson (m/k) og et manuskript, der vinkler velkendte mennesker/personligheder og begivenheder på en måde så alle kan være med.
I Headhunter følger man Martin Vinge (Lars Mikkelsen), der er headhunter for de største firmaer i Danmark, hvor han sørger for at de får fat på den rigtige person til det job, som de gerne vil have besat. Han bliver kontaktet af Hjulman (Preben Harris), der indbyder ham til et møde med hans chef.
På mødet finder Martin ud af at chefen er den respekterede og magtfulde ældre industrimagnat N. F. Sieger (Henning Moritzen), der søger en efterfølger til sig selv. Hans søn Daniel (Flemming Enevold) er ellers kørt i stilling til at overtage familieimperiet, men hans far mener ikke, at han er den rette. Han beder derfor Martin om at finde tre mulige kandidater til stillingen.
Efter mødet er slut bliver Martin opsøgt af Daniel, der fortæller ham, at hans far er alvorligt syg og har begyndende demens og at Martin ikke skal tage ham seriøst. Martin fortsætter dog med sin opgave, som langsomt bliver mere og mere speget.
Mikkelsen vs. Moritzen
Lars Mikkelsen spiller hovedrollen som Martin Vinge og han beviser endnu engang, hvorfor han er en af de bedste og mest undervurderede skuespillere i Danmark. Han formår at få meget igennem via hans ansigtsudtryk, diktion og underspillethed, der passer perfekt til Martin Vinge, der netop ikke må vise følelser, da dette ville være katastrofalt for hans karriere.
Henning Moritzen, der siden sin spillefilmsdebut i Torben Anton Svendsens Susanne fra 1950 har medvirket i 77 film og 10 tv-serier, er efterhånden blevet dansk films grand old man. Han er en af de eneste skuespillere fra den generation, der stadig er aktiv på det store lærred og han er bestemt ikke blevet dårligere med årene. Hans alder og gravitas giver ham den myndighed, der er nødvendig for at kunne spille rollen som N. F. Sieger på en tilfredsstillende måde.
Resten af rollerne i filmen bliver udfyldt af en stak solide skuespillere, som f.eks. Charlotte Fich, Troels Lyby, Flemming Enevold, Charlotte Munck, Preben Harris og den svenske skuespiller Samuel Fröler.
Sieger (også kendt som Maersk)
N. F. Sieger virker meget inspireret af Mærsk McKinney Møller: ligesom Mærsk har Sieger overtaget firmaet efter sin far, man omtaler ham som Hr. Sieger (Hr. Møller), man er Des med ham, man behandler ham med respekt og han er leder af et af Danmarks største firmaer. N. F. Sieger er endda på visit ved dronningen i Headhunter, a la Mærsk.
Kameraet kører på et tidspunkt hen over en stak skibscontainere, hvor der står SIEGER på siden - der kunne lige så godt have stået MAERSK.
Fra næsehornet Otto til headhunteren Martin Vinge
Instruktøren Rumle Hammerich, egentlig Jens Peter Hammerich og søn af forfatteren Paul Hammerich, havde sin instruktørdebut i 1983 med filmatiseringen af Ole Lund Kirkegaards Otto er et næsehorn. Siden dengang har han haft et frugtbart samarbejde med den svenske forfatter Ulf Stark, der bl.a. har resulteret i filmene Svart Lucia og Kan du vissla Johanna? og tv-serien Dårfinkar & dönickar (på dansk: Tossehoveder og tørvetrillere). Han stod også bag den stort anlagte H. C. Andersen-film Unge Andersen, der desværre ikke levede op til forfatterens fantasi og livsgnist ved at være jævnt kedelig og oven i købet dårligt spillet.
Plusser og minusser
Rent teknisk er der ikke en finger at sætte på produktionen: den er flot filmet (af Dan Laustsen), fermt klippet, musikken af Jacob Groth passer godt til filmens univers og der er endda en actionscene henimod filmens slutning, hvor man kommer til at tænke på Sean Connery og Robert Shaws slåskamp i kupeen i James Bond-klassikeren From Russia with Love.
Det er ikke en bleg kopi, da denne scene faktisk fungerer rigtig godt, men man kan tydeligt se, hvor inspirationen er kommet fra.
Desværre er historien ikke så original, som man kunne have håbet på. Hvis man er rimeligt velbevandret i thriller-genrens kringelkroge, så er det ikke så svært at regne de forskellige drejninger ud, som filmen tager igennem de 108 minutter den varer. Det er dog bestemt ikke nogen dårlig film, men det kunne bare have været rart med en lille smule nytænkning.
Nogle gange skulle man tro, at den danske filmbranche forudsætter, at biografgængerne ikke har set film udenfor den hjemlige andedam de sidste mange år og at de derfor sagtens lige kan koge endnu en suppe på det samme gamle skrog, som har været brugt i England og USA de sidste 40 år.
Velfortjente Robert-priser
Filmen lever derimod højt på det fremragende spil af Lars Mikkelsen og Henning Moritzen og især i deres scener sammen bevæger filmen sig op i de luftlag, som den desværre svæver ned fra i resten af scenerne. Der er en ægthed og varme i deres sammenspil, som er en befrielse at se i nutidens filmunivers, hvor effekter, bulder og brag ellers sætter dagsordenen. Mikkelsen og Moritzen vandt da også fortjent Robert-priser for deres præstationer i Headhunter.
Det tekniske:
Fotograferingen af den dygtige filmfotograf Dan Laustsen, der også har stået bag kameraet på I Am Dina, Silent Hill og Le pacte des loups (Brotherhood of the Wolf AKA Pagten), bliver præsenteret i al dens pragt på denne flotte BD. Der er ikke på nogen tidspunkter problemer med filmstøj, fejl i printet eller andre ting, der kan trække kvaliteten af denne overførsel ned. Billedet er skarpt og klart og fremstår som et flot eksempel på en velproduceret film fra 2009.
Lyden er i DTS HD-Master Audio 5.1 og Dolby Digital 5.1. Headhunter er nok ikke lige den film, som vil blive hevet frem for at vise hvad ens dyrt indkøbte surround-anlæg kan levere lydmæssigt, da det ikke ligefrem fyger med surround-effekter i løbet af filmens spilletid. Hvad lydbilledet derimod bliver brugt til er at etablere en atmosfære og skabe den verden, som Martin Vinge bevæger sig i. Det gør det så til gengæld upåklageligt og i de få scener, hvor højttalerne kommer på lidt ekstra arbejde (slåskampen i Vinges lejlighed, scenen på skydebanen) lyder det også rigtig godt.
Ekstramaterialet består af slettede scener, som kan ses med eller uden kommentarspor af Rumle Hammerich. Det er faktisk ganske interessant, da man her får to alternative introduktioner til nogle af personerne i filmen, lidt ekstra dialog fra Daniel (Flemming Enevold) om hans forhold til hans far og en scene, hvor en halvfuld Martin kommer op at diskutere med nogle yuppier på en bar. På audiokommentaren forklarer Hammerich klart og sagligt hvorfor disse scener enten blev ændret, klippet ned eller fjernet helt fra filmen. Derudover kan man se filmens trailer.
Film: 4/6
Ekstramateriale: 2/6
http://www.onfilm.dk/Film/Anmeldelse.aspx?FilmId=16047&AnmeldelseId=4630
Ingen kommentarer:
Send en kommentar