Efter at have lavet tre succesfulde tv-serier i England i starten af 1980erne instruerede den britiske instruktør Colin Nutley sin første svenske produktion, mini-serien Annika fra 1984. Siden dengang har Colin Nutley næsten udelukkende lavet svenske film, hvor størsteparten er med hans hustru Helena Bergström i en af de bærende roller.
I 1992 havde Änglagård / Englegård premiere i Sverige og blev en kæmpe succes. Den gik også sin sejrsgang i resten af verden, havde premiere i USA under titlen House of Angels og blev da også vist, dog udenfor konkurrence, i Cannes i 1992. Fanny, Zac og de særegne beboere i det lille svenske bysamfund ramte noget i publikum og filmens lune og tragikomik virkede universel.
Helena Bergström, Rikard Wolff og resten af den svenske stjernerække af skuespillere i Englegård var en meget stor del af grunden til filmens store succes og dertil kom Colin Nutleys sikre instruktion og et velskrevet manuskript, også af Nutley.
Tilbage til Englegård
To år senere forsøgte Nutley & Co. sig igen med en Englegård-film. Englegård: Næste sommer blev ikke en lige så stor succes som den første film, selvom den dog også solgte mange billetter. Hele holdet, inkl. Bergström og Wolff, var vendt tilbage for at fortælle endnu en historie om den lille svenske by og hvordan Fanny og Zac endnu engang formåede at vende op og ned på alt, bare ved deres blotte tilstedeværelse.
I Englegård: Næste sommer vender Fanny og Zac tilbage til Yxared, hvor de bliver mødt af et trist syn: Englegård har været udsat for en voldsom brand, der har gjort den ubeboelig. Parret bor ved de to brødre Ivar og Gottfrid, mens de prøver at finde ud af hvad der skal ske med Englegård. I løbet af deres ophold i Yxared må Fanny forsøge at få afklaret, hvem der egentlig er hendes far og det bliver også til en familiegenforening for andre i byen.
Positivt gensyn med den lille svenske by, dog med visse minusser
Den anden Englegård-film fungerer faktisk fint: charmen, lunen, det flotte landskab og det fine skuespil er til stede, præcis som i den første film, men det virker alligevel en smule forceret. Det lykkes ikke helt Colin Nutley at fange lynet i flasken endnu engang, trods mange gode intentioner, og filmens spilletid på 2 timer og et kvarter er for lang tid til den ganske simple historie, som bliver fortalt i denne film.
Jeg var dog egentlig ganske godt underholdt af Englegård: Næste sommer. Det er ikke nogen dårlig film og skuespillet, især af Ernst Günther og Tord Peterson som de to brødre, er fremragende. Den kunne bare godt have været skåret ned til under to timer og der kunne have været strammet en smule op i nogle af de mange handlingstråde i filmen, hvor ikke alt virker lige gennemtænkt.
For eksempel kan det godt tænkes, at rejsen til New York i midten af filmen virkede som en god ide, da Nutley skrev den ind i manuskriptet, men i filmen virker den handlingstråd desværre ret flad og ikke specielt godt realiseret. Det giver dog publikum en chance for at se nogle af skuespillerne på lettere dybt vand mellem de mange gule taxaer og høje bygninger og det er selvfølgelig også værd at tage med.
Englegård: Næste sommer blev efterfulgt 16 år senere af Englegård: Alle gode gange tre, også af Colin Nutley og med nogenlunde den samme skare skuespillere som i de to første film en ganske flot bedrift, når man tænker på at der er 18 år mellem den første og den sidste film i serien.
Ekstramateriale
Intet.
Film: 4/6
Ekstramateriale: 0/6
http://www.onfilm.dk/Film/Anmeldelse.aspx?FilmId=5166&AnmeldelseId=5600
Ingen kommentarer:
Send en kommentar