Efter at have haft succes med de mindre dramaer "Dying Young", "Falling Down" og Grisham-filmatiseringen "The Client" blev Joel Schumacher i 1994 tilbudt at instruere den tredje Batman-film efter at filmselskabet ikke ønskede, at Tim Burton skulle fortsætte. Han overtog tøjlerne og fortolkede Batman-universet radikalt anderledes end Burton havde gjort på de to foregående film.
"Riddle me this, riddle me that, who's afraid of the big, black bat?"
Bruce Wayne/Batman (Val Kilmer) må denne gang kæmpe mod sin gamle ven Harvey Dent/Two-Face (Tommy Lee Jones) og The Riddler (Jim Carrey), der laver kaos i Gotham, samtidig med at de forsøger at suge hjernebølgerne ud af byens indbyggere. Dick Grayson (Chris O'Donnell) er trapez-artist i cirkus og da hans familie bliver dræbt af Two-Face tager Bruce Wayne ham til sig. Det varer ikke længe inden Dick finder ud af hvem Bruce Wayne virkelig er. Bruce Wayne kæmper også med sine indre dæmoner, med lidt hjælp fra psykiateren Chase Meridian (Nicole Kidman), og overvejer at lægge Batman-kostumet på hylden.
"By the way, do you have a first name, or do I just call you Bat?"
Det første man lægger mærke til i "Batman Forever" er den meget lyse og neonfarvede tilgang Joel Schumacher havde til projektet. Han genopfandt Batman igen-igen og gav ham en ny dragt (med brystvorter), ny Bat-grotte, ny bil og nye gadgets. Det kan diskuteres om det var nogen god ide, men hver instruktør bør have sin egen tilgang til sagaen og Schumacher og Burtons tolkning af Batman-universet kunne ikke være meget anderledes. Hvor Burtons to film levede i skyggerne og de mørke gader akkompagneret af Danny Elfmans mørke score giver Schumacher den hele armen med neonfarverne og gakkede indfald, for det meste leveret af Jim Carrey, og akkompagneret af Elliot Goldenthals majestætiske score. Val Kilmer har overtaget Batman-dragten efter Michael Keaton og han gør det godt, selvom han ikke virker helt så troværdig i rollen som Keaton (og senere Christian Bale). Hans stemme minder til tider om Adam Wests fra den gamle tv-serie - jeg ved ikke helt, om det er med vilje eller ej, men det er en lille pudsig detalje. Dick Grayson/Robin bliver spillet af Chris O'Donnell, som vel nok er 90ernes svar på Orlando Bloom - teenagetøserne var vilde med ham og han havde nogle gode roller i store successer, men hans skuespiltalent er knap så imponerende. Chris O'Donnell leverer dog sjovt nok filmens bedste replik med "Holy rusted metal, Batman!", der er en ret fin lille henvisning til tv-serien fra 60erne.
Nicole Kidman, Drew Barrymore (i hendes blonde sexkilling-periode) og Debi Mazar er filmens eye candy, men de har ikke særligt meget at lave - det gør så heller ikke noget, da de jo ikke ligefrem er med i filmen for at give den dramatisk tyngde.
"Like the jacket? It keeps me safe when I'm... jogging at night!"
Skurkegalleriet tager Jim Carrey og Tommy Lee Jones sig af. Jim Carrey havde på det tidspunkt lige lavet "Ace Ventura: Pet Detective", "The Mask" og "Dumb and Dumber" og var box office guld. Hans Riddler er da også lige så manisk som de andre roller han var blevet kendt for og hvis man kan lide hans form for komik, så vil man også kunne lide ham som The Riddler. Tommy Lee Jones er dog knap så heldig som Two-Face, men det har nok også lidt at gøre med at i tegneserien og i tegnefilmene var han ikke den karikatur, som han er i "Batman Forever", hvor det føles som om, at han er håndlanger for The Riddler i det meste af filmen. Hvor han i den korrekte mytologi var Bruce Waynes bedste ven, som blev skizofren efter at være blevet vansiret for livet af en gangsterboss under en retssag, bliver dette klaret med et enkelt lille filmklip fra den uheldssvangre retssag og en enkelt replik fra Two-Face i filmens slutning. Tommy Lee Jones virker ikke til at være helt tryg med at skulle spille en tegneseriefigur og er ikke på noget tidspunkt skræmmende. Det samme kan siges om The Riddler - de er ren tegneserie... på den dårlige måde. Man får ikke på noget tidspunkt medlidenhed eller andre følelser med dem, som skurkene formåede i Burtons film.
"You should have let me in on this. We could have planned it, prepared it, pre-sold the movie rights!"
Joel Schumacher pustede nyt liv i Batman-universet, der med "Batman Returns" var blevet ikke egnet for børn. Han gjorde sine film mere børne- og familievenlige med lyse farver, sjove replikker og pudsige gadgets. "Batman Forever" blev en kæmpesucces og man kan godt forstå hvorfor: den har alt det en sommer-blockbuster skal have og man behøver ikke at tænke, mens man ser den. Den er fyldt med gode skuespillere (som alle har været bedre andre steder), flotte effekter og nogle sange (U2 og Seal), der ligger varmt på hitlisterne verden over. Det er så bare ærgerligt, at Schumacher ikke formår at puste lidt sjæl i denne film, så den blev lidt mere end bare en sommerfilm. Det var det, der overraskede ved Burtons film: de leverede varen samtidig med, at der var lidt stof til eftertanke. Der var en grund til, at skurkene var blevet skurke og så havde de alligevel en menneskelig side, hvor meget de end forsøgte på at skjule den. "Batman Forever" er som candyfloss - det smager godt og ser godt ud, men det er ikke noget man kan spise for meget af uden at få kvalme - det skal indtages i små doser.
Det tekniske
Filmen bliver ligesom de andre film i Batman-serien præsenteret i anamorphic widescreen 1.85:1 og farvepaletten er radikalt anderledes i denne film, i forhold til Tim Burtons to mørke film. Neonfarverne og de overdrevne farver i makeuppen kommer fint til deres ret i denne overførsel og der er stort set ingen ting at udsætte på filmens billede, der er lige så stærkt i de lyse som i de (få) mørke scener. Som med de to foregående film er det eneste man kan udsætte på billedkvaliteten nogle få hvide prikker.
Lyden er til stede i Dolby 5.1 og DTS 5.1 og det er et sansebombardement af de helt store. Schumachers film er større og mere larmende end Burtons to film - kort sagt: den er perfekt til en knap så stille aften i hjemmebiografen. De mange actionsekvenser får virkelig surround-anlægget til at komme til live og de få rent dialogdrevne scener er klare og tydelige. Et godt eksempel er i scenen, hvor Bruce Wayne skal ned i Bat-grotten i det overdimensionerede projektil - der er det næsten som at være der selv.
Ekstramateriale
Disk 1:
- Audiokommentar med Joel Schumacher
- Trailer
- Riddle Me This: Why Is Batman Forever? (23.35)
- Shadows of the Bat: The Cinematic Saga of the Dark Knight:
- Pt. 5: Reinventing a Hero (28.30)
- Batman: The Heroes (med Play All-funktion):
- Batman (4.31)
- Robin (2.53)
- Chase Meridian (2.08)
- Batman: The Villains (med Play All-funktion):
- The Riddler (4.15)
- Two-Face (2.32)
- Beyond Batman (med Play All-funktion):
- Out of the Shadows: The Production Design of Batman Forever (12.39)
- The Many Faces of Gotham City (13.44)
- Knight Moves: The Stunts of Batman Forever (5.43)
- Imagining Forever: The Visual Effects of Batman Forever (7.07)
- Bats, Mattes, and Dark Nights: The Visual Effects of Batman Returns (11.36)
- Scoring Forever: The Music of Batman Forever (6.25)
- Slettede scener (med Play All-funktion):
- Escape from Arkham (1.50)
- Two-Face's Hate (Extended scene) (1.43)
- Beauty and the Batman (0.47)
- Dick's Pain (1.27)
- Bruce's Dilemma (3.20)
- The Secret of the Batcave (4.25)
- Does it ever end? (0.25)
- Musikvideo: Seal: "Kiss from a Rose" (3.56)
Audiokommentaren med Joel Schumacher er, ligesom audiokommentarerne med Tim Burton på hans to Batman-film, DVDens højdepunkt. Schumacher har en ret skæv humor, som kommer fint til udtryk i løbet af de knap to timer, som man tilbringer i selskab med ham. Audiokommentaren er fyldt med interessante anekdoter og er bestemt værd at lytte til. Her er nogle få af hans anekdoter fra audiokommentaren:
- hans tanker om ramaskriget med brystvorterne - den korte version: "Get a life!"
- at Nicole Kidman næsten ikke havde fået rollen - studiebosserne mente ikke, at hun var sexet nok
- at Schumacher kendte Jim Carrey helt tilbage til "D.C. Cab", hans første film som instruktør, hvor Jim Carrey havde været til audition
- at scenen med Frihedsgudinden og helikopteren virker lidt mærkelig efter 9/11
- at Val Kilmer fik rollen pga. "Tombstone"
- at der er små roller og cameoer til Don "The Dragon" Wilson, popgruppen En Vogue og Jon Favreau
- at Sugar & Spice oprindeligt skulle have heddet Leather & Lace - og at Schumacher foretrak sidstnævnte
- et eksempel på Schumachers humor i scenen, hvor Robin også har fået en dragt: "just two guys in rubber, hangin' out in the cave"
I "Cinematic Saga of the Dark Knight: Pt. 5" bliver der bl. a. snakket om, at "Batman Forever" ikke skulle være lige så mørk som "Batman Returns" og at nogle af de skuespillere, der blev castet til Robin-rollen var Ewan McGregor, Jude Law, Alan Cumming og Toby Stephens. Der bliver også snakket om, at der ikke var nogen, der havde forventet at den blev så stor succes som den blev.
I Beyond Batman-featuretterne bliver den tekniske side af "Batman Forever" gennemgået lige så minutiøst som på de to første film og det er ret interessant. Der bliver lagt stor vægt på den store visuelle forskel på "Batman Forever" i forhold til Burtons Batman-film.
De slettede scener indeholder nogle interessante ting, der virkelig uddyber Bruce Waynes psyke, men da personskildringen ikke ligefrem er i højsædet i denne Batman-film røg disse på gulvet i klipperummet.
Endelig er der filmens trailer og musikvideoen for Seals "Kiss from a Rose". Det er ret ærgerligt, at musikvideoen for U2s "Hold Me, Thrill Me, Kiss Me, Kill You" ikke kom med, da det for det første er en bedre sang end "Kiss from a Rose" og for det andet er musikvideoen ret vellavet.
Filmen og alt ekstramaterialet, undtagen audiokommentaren, er tekstet på dansk, engelsk, svensk, norsk, finsk og tysk. De danske undertekster indeholder dog nogle undersættelser, hvor oversætteren har hørt forkert eller slet og ret oversat forkert.
Konklusion
Joel Schumachers "Batman Forever" formår at gøre det, der var meningen: at skabe et Batman-univers, der er anderledes end Burtons skildring af Nattens Ridder. Jeg har set "Batman Forever" flere gange end Burtons to første film i serien og den har hidtil været ganske god. Efter at have genset den kort tid efter at have set Burtons film springer manglerne og problemerne i hovedet på mig: personskildringen er stort set ikke-eksisterende (jovist, der er nogle forsøg med Bruce Waynes forhistorie, men det bliver på forsøgsstadiet), skurkene er karikaturer og det store farvelade-univers appellerer ikke lige så meget til mig, som det tidligere har gjort. Min smag har ændret sig og hvor den tidligere var en fed actionfilm med Jim Carrey irriterer den mig faktisk lidt i dag. Det er en popcornsfilm af de helt store - aflever hjernen i garderoben og husk at få den med igen, når du går - og der er da bestemt værre måder at tilbringe to timer på (læs mere om dette i min anmeldelse af "Batman & Robin), men nogen stor film er den ikke og den når hverken Burtons to Batman-film eller Nolans "Batman Begins" til sokkeholderne. Den tekniske præsentation af "Batman Forever" er på denne DVD i top og ekstramaterialet er spændende og værd at bruge tid på. Sidstnævnte afhænger selvfølgelig af, hvor interesseret man er i "Batman Forever". Højdepunkterne på denne udgivelse er Schumachers audiokommentar, Pt. 5 af "The Cinematic Saga of the Dark Knight" og så selvfølgelig filmens to største plusser: Nicole Kidman og Drew Barrymore.
Film: 2/5
Billede: 5/5
Lyd: 5/5
Ekstra: 4/5
Samlet: 3/5
Kilde: http://www.filmzonen.dk/dvd/anmeldelser/batman-forever-special-edition/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar