Efter megasuccesen "Batman" i 1989 stod alle døre åbne for Tim Burton i Hollywood og han fulgte tegneseriefilmatiseringen op med den meget personlige "Edward Scissorhands" i 1990, hvor han instruerede endnu et idol fra sin barndom, legenden Vincent Price, og arbejdede sammen med Johnny Depp for første gang. Filmen bar alle Burtons kendetegn og gav endnu et glimt ind i hans skæve og geniale hjerne. I 1992 blev han tilbudt at instruere en sequel til "Batman", men godtog kun jobbet, hvis han kunne få lov til at få mere indflydelse på projektet. Dette godtog filmselskabet og resultatet blev en af de underligste sommer-blockbustere nogensinde: "Batman Returns".
"You're just jealous because I'm a genuine freak and you have to wear a mask"
Batman (Michael Keaton) kæmper denne gang mod to nye skurke, der vil bringe kaos til Gotham: Pingvinen (Danny DeVito) og Catwoman (Michelle Pfeiffer). Pingvinen blev som barn smidt i den nærmeste å af sine forældre, der ikke ønskede at opfostre et misfoster. Han drev med vandet ind i kloakken og blev adopteret af pingvinerne, der beboede kloakken. De opfostrede ham som en af deres egne og med tiden opstod der en myte i Gotham om Pingvin-manden, der holdt til i kloakken. Pingvinen bliver, med hjælp af den korrupte forretningsmand Max Schreck (Christopher Walken), gjort til en af del af Gothams befolkning og stiller op som borgmester-kandidat. Han ønsker at finde sine forældre og har også andre planer, som Batman forsøger at forpurre. Selina Kyle er en grå kontormus, der bliver smidt ud af et vindue af Max Schreck, hendes chef, efter hun har fundet ud af noget om ham, der ikke må komme frem. Hun genopstår som Catwoman og begiver sig ud i Gothams gader, hvor hun bliver involveret i Pingvinens planer og har en had-/kærlighedsaffære med Batman, der er meget fascineret af den latexklædte og velskabte skønhed, der muligvis har en skrue løs.
"I am NOT a human being, I am an animal!"
For nu at få det overstået: den overordnede historie i "Batman Returns" fungerer ikke helt, hvis man går den efter i sømmene, da Max Schrecks plan for overtagelsen af Gothams elforsyning ikke virker helt så forbryderisk, som den bliver gjort til. Hvad der gør filmen til en klassiker og en af Tim Burtons bedste film er, at den ikke har nogen egentlige skurke og helte - der er ikke noget, der er så simpelt som sort og hvidt i denne verden. Selvom Pingvinen har nogle ret ondsindede planer for de førstefødte (og de fleste andre) føler man alligevel medlidenhed med ham, da man forstår hvorfor han er blevet så afstumpet og sindssyg. Det samme gælder for Catwoman, som man følger igennem hendes forvandling fra grå kontormus til sexet og selvsikker bad girl. Batman føler man også med, lige fra starten af filmen hvor han sidder alene på Wayne Manor og venter på Bat-signalet til slutningen, hvor han må tage tilbage til det tomme palæ sammen med Alfred. Hans ensomhed er lige så stor og knugende som hans fjenders og det er et stærkt portræt af ensomhed og den manglende evne til at få et bedre liv, som "Batman Returns" har på hjerte.
"You know what, I mistook me for someone else"
Det er et solidt firkløver, der står i centrum i denne skæve og smukke film. Michael Keaton gentager rollen som Batman og ligesom i etteren er hans portræt af Bruce Wayne/Batman så godt som perfekt. Han er lige så mærkværdig som de andre personer, der bebor dette univers og i denne meget Burton-agtige film kunne man ikke ønske sig det anderledes. Danny DeVito har den vel nok mest mærkværdige rolle i hele hans karriere og hans bidrag til Batman-sagaen er uvurderligt. Han har ikke meget til fælles med Pingvinen fra tegneserien, men den maniske og ekstremt skræmmende person han fremstiller i denne film er endnu et glimt ind i Burtons hjerne og hans ide om hvem Pingvinen er. I hans Batman-univers er Pingvinen ikke en lille elegant mand med cigaretrør, men han er derimod en psykotisk mandsling, der er opdraget af pingviner og ikke har meget til overs for mennesker. Det er en unik fremstilling og DeVito gør det fremragende. Selvom Pingvinen fremstår som et ulækkert og modbydeligt væsen får man alligevel medlidenhed med ham og hans skæbne. DeVito overspiller måske en smule, men aldrig mere end en lille smule over kanten - han er hele tiden et troværdigt væsen, som man ønsker at se i endnu en scene.
"I don't know about you, Miss Kitty, but I feel so much... yummier"
Ligesom DeVito har Michelle Pfeiffer en af sit livs roller i denne film og hendes Catwoman er et af højdepunkterne i Burtons filmografi og et ikonisk øjeblik fra 90erne. Pfeiffers skiften fra den grå og naive kontormus til den sensuelle og ekstremt sexede skurk/antihelt i det stramtsiddende s & m-inspirerede kostume er stort skuespil. Hun er lige så overbevisende som Christopher Walkens underdanige personlige assistent som hun er, når hun svinger med pisken og lufter sindssygen, som lurer lige under overfladen. Christopher Walken gør det han er bedst til: han spiller sin rolle med sin sædvanlige excentricitet og skævhed og formår at få meget ud af sine små øjeblikke, hvor han bruger sin uforlignelige mimik. Manden skulle have været stumfilms-skuespiller.
Michael Gough (Alfred) og Pat Hingle (Politidirektør Gordon) er tilbage i deres sædvanlige roller.
"You got to admit I've played this stinking city like a harp from hell"
I "Batman" fra 1989 var der to ting, der virkelig irriterede de loyale Batman-fans: at personen, der myrdede Bruce Waynes forældre, var blevet ændret fra Joe Chill til Jack Napier og at Alfred lukkede Vicki Vale ind i Batgrotten. I "Batman Returns" er der denne ordveksling mellem Bruce Wayne og Alfred:
Alfred: Let's not forget the repair of the Batmobile. It's not like we can take it to any old "Joe's bodyshop," now is it, sir? There's certain security to consider.
Bruce Wayne: Security? Who let Vicki Vale into the Batcave? I'm sitting there working; I turn around, there she is. "Oh hi, Vick - come on in."
Sidst, men bestemt ikke mindst, bør Danny Elfmans smukke og hjerteskærende score fremhæves. Det spiller på alle hjertestrenge og som han selv siger i en af dokumentarerne på Disk 2 er det nærmest en lille mini-opera. Smukt er det og det er et af hans bedste scores nogensinde.
Det tekniske
Filmen er, ligesom "Batman", i det korrekte billedformat 1.85:1 og bliver præsenteret anamorfisk. Filmen er ikke helt så mørk som forgængeren, men det betyder ikke, at det ikke er en film, der stiller krav til de mørke farver og mange skygger. Billedet er skarpt og farverne, når de er der, er klare og tydelige. Der er nogle få hvide prikker, men ellers ingen fejl på dette billede, der lige er en tak bedre end "Batman".
Lyden er i Dolby 5.1 og DTS 5.1. Til anmeldelsen af denne film lyttede jeg til DTS-lydsporet og ligesom med "Batman" lyder Danny Elfmans score fremragende i surround. Der er lidt mere gang i surround-lyden i denne film og actionsekvenserne virker mere imponerende end i "Batman". Lyden lyder mere ny i det end "Batman" gjorde og det giver lige den ekstra karakter.
Ekstramateriale
Disk 1:
- Audiokommentar med Tim Burton
- Trailer
- The Bat, the Cat and the Penguin (21.53)
- Shadows of the Bat: The Cinematic Saga of the Dark Knight:
- Pt. 4: The Dark Side of the Knight (30.17
- Batman: The Heroes (med Play All-funktion):
- Batman (3.06)
- Alfred (4.00)
- Batman: The Villains (med Play All-funktion):
- The Penguin (4.28)/li>
- Catwoman (4.32)
- Max Schreck (2.19)
- The Penguin (4.28)/li>
- Beyond Batman (med Play All-funktion):
- Gotham City Revisited: The Production Design of Batman Returns (11.26)
- Sleek, Sexy, and Sinister: The Costumes of Batman Returns (13.29)
- Making-up the Penguin (8.14)
- Assembling the Arctic Army (9.32)
- Bats, Mattes, and Dark Nights: The Visual Effects of Batman Returns (11.36)
- Inside the Elfman Studio: The Music of Batman Returns (11.24)
- Musikvideo: Siouxsie and the Banshees: "Face to Face" (4.23)
Nogle af de ting Tim Burton kommer ind på i audiokommentaren er:
- at han nok ikke ville have lavet den lige efter "Batman"
- at den ikke skal ses som en sequel, men mere som et kapitel/en episode i Batman-sagaen
- at Danny DeVito forblev Pingvinen, når han var på settet - og var ret skræmmende
- kritikken af at Batman ikke er så meget med i filmen
- at han var meget imponeret af Michelle Pfeiffer og de ting hun kunne og ville gøre - at hun lærte at svinge pisken, hendes sindssyge plirren med øjnene efter hun er blevet smidt ud af vinduet af Max Schreck og at hun havde en rigtig fugl inde i munden
- at det var en af hans første film med CGI-effekter
- at den første film er en gangsterfilm og denne film er et politisk drama
- at han elsker pingviner (men hvem gør ikke det?)
"The Bat, the Cat and the Penguin" er en dokumentar, der blev lavet til TV i 1992 med Robert Urich som vært - hans replikker er dog desværre lidt platte. Dokumentarens billedkvalitet er ikke helt i top, men den indeholder dog mange gode optagelser fra filmsettet, især optagelsen af den scene, hvor Michelle Pfeiffer pisker hovederne af tre mannequiner. Der er også nogle gode interviews med Michael Keaton, Michelle Pfeiffer og Danny DeVito.
I "Shadows of the Bat: The Cinematic Saga of the Dark Knight: Pt. 4: The Dark Side of the Knight" følger man tilblivelsen af "Batman Returns". Der bliver bl. a. snakket om at hele looket af filmen blev ændret lidt til denne film, inkl. Batman-dragten. Pingvinens sorte væske i munden, om hvorfor Robin heller ikke kom med i denne film og Danny DeVitos problemer med en lille abe bliver også dækket. Der er nye interviews med Tim Burton og Danny DeVito, men interviewene med Michelle Pfeiffer og Michael Keaton er desværre fra 1992 og gentager nogle gange ting, der er blevet dækket i TV-dokumentaren.
Ligesom på Batman-DVDen er der små profiler for heltene og skurkene. Der gemmer sig mange små interessante oplysninger i disse små featuretter, inkl. hvem Michael Gough baserede Alfred på.
"Beyond Batman" er et kig på det tekniske og skabelsen af de mange forskellige locations bliver gennemgået. Der bliver påpeget nogle ting, som man måske ikke har lagt mærke til før og hvorfor de er der. Der er en god grund til, at der går en jernbjælke igennem Selina Kyle/Catwomans lejlighed og man finder ud af, at Jernjomfruen i Bruce Waynes palæ var Tim Burtons ide. Der bliver også kigget på arbejdet med de mange pingviner, som bestod af ægte pingviner, animatroniske pingviner, mennesker i kostumer og en tidlig brug af CGI til at fremstille tusinder af pingviner.
Og for at runde ekstramaterialet af er der filmens trailer og en musikvideo med Siouxsie and the Banshees, som er sangen, der bliver spillet til Max Schrecks maskebal.
Ekstramaterialet er ikke helt så omfattende på "Batman Returns", som det var på "Batman". Det kan så også hænge sammen med, at man også fik et dokumentarprogram om Batmans forhistorie med på Batman-DVDen og her bliver man spist af med en gammel TV-dokumentar med en plat Robert Urich som vært. Den indeholder dog nogle gode interviews og sammen med de andre dokumentarer og en informationsrig og spændende audiokommentar med Tim Burton bliver det alligevel til en god bunke ekstramateriale. Ligesom på "Batman" kunne man også her have ønsket sig et isoleret lydspor med Danny Elfmans score.
Filmen og alt ekstramaterialet, undtagen audiokommentaren, er tekstet på dansk, engelsk, svensk, norsk, finsk og tysk. De danske undertekster indeholder dog nogle undersættelser, hvor oversætteren har hørt forkert eller slet og ret oversat forkert.
Konklusion
Tim Burton skabte et fænomen i 1989 og 16 år senere udkom den, stort set, ultimative udgivelse af denne film. Lyd og billede er som det skal være på denne film og sammen med adskillige timers dokumentarer og en interessant audiokommentar med Tim Burton er det blevet til en god lille DVD-udgivelse, som er værd at investere i. Tim Burtons to Batman-film holder stadigvæk, selv sammenlignet med Nolans "Batman Begins", og deres skildring af Batman-legenden er på samme tid meget Burton-agtig og en værdig del af Batman-myten, som den er blevet formet af tegneserier, serials, tv-serier, film og tegnefilm i mere end 65 år.
Film: 5/5
Billede: 5/5
Lyd: 5/5
Ekstra: 3/5
Samlet: 5/5
Filmzonen anbefaler!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar