Jonathan Glazer slog igennem som spillefilmsinstruktør med den britiske gangsterfilm "Sexy Beast" med Ray Winstone og Ben Kingsley i hovedrollerne. Før det var han musikvideo-instruktør og stod bl. a. bag videoen til Blurs "The Universal" og Jamiroquais "Virtual Insanity". Hans seneste film er reinkarnations-dramaet "Birth" med Nicole Kidman i hovedrollen. Den fik meget omtale i USA pga. en scene, hvor Nicole Kidman og barneskuespilleren Cameron Bright sidder i samme badekar. Uha-uha.
Reinkarnation eller fup?
Anna (Nicole Kidman) er ved at komme ovenpå igen med hendes liv efter hendes elskede Sean døde for ti år siden. Hun skal giftes med Joseph (Danny Huston) og hendes liv er ved at gå i den rigtige retning. Men en dag står der en ti-årig dreng (Cameron Bright) i hendes lejlighed og fortæller hende, at han er Sean, hendes afdøde mand, der er blevet genfødt. Dette vender op og ned på hendes liv og bringer hendes kommende ægteskab med Joseph i fare, da hun inderst inde gerne vil tro på, at det er Sean, der er vendt tilbage. Men kan det virkelig passe?
Flot præstation af Nicole Kidman
"Birth" bliver båret af en pragtpræstation af Nicole Kidman, der formår at sige mere med hendes ansigt og øjne end de fleste andre nulevende skuespillere. Hendes tvivl og sindsbevægelse bliver overført til tilskueren, der ligesom hende bliver tvunget til at tage stilling til det altafgørende spørgsmål: er reinkarnation mulig eller er det ønsketænkning? Et eksempel på Kidmans storspil er scenen i operaen, hvor kameraet står stille på Kidmans ansigt i tre-fire minutter med Wagners opera gjaldende i højttalerne og man kan se hendes problemer med at forstå hvad hun lige har fået at vide i scenen før (at Sean måske er vendt tilbage som en ti-årig dreng) og hendes skiftevise glæde, frustration og vrede over hele situationen. Det er en scene, der i en mindre ferm skuespillers hænder ville have været uudholdelig at se på i så lang tid. Det er desværre et af de få virkelige højdepunkter i en film, der kunne have været så meget mere og som ikke formår at blive virkelig gribende, eller for den sags skyld, spændende.
Bundlinien
Glazer har en stil, der er meget Kubricksk, med lange indstillinger og dvælen ved skuespillernes ansigter. Dette fungerede fint i Kubricks mesterværker, men bliver desværre lidt irriterende i længden i denne film og får tilskueren til at ønske, at han/hun i stedet så en ægte Kubrick-film og ikke en film, der desperat forsøger at skabe samme stemning, som Kubrick gjorde så effektivt. Filmen er med andre ord kedelig og langsommelig, og hvor dette måske havde fungeret med et mere gennemført manuskript, bliver man lettere irriteret over den tungsindige og til tider arrogante tone, der er i filmen. Den virker for smart og for sikker på, at den virkelig har et budskab, der kun kan vises med denne tilgang. Dette kommer dog i sidste ende til at virke meget prætentiøst, hvilket er synd, da der er glimrende skuespil fra stort set alle skuespillerne i filmen, og som tidligere nævnt, især af Kidman. Cameron Bright, der spiller den unge Sean, har efterhånden gjort en karriere ud af at spille "the creepy kid". Han spillede barnepsykopaten i "The Butterfly Effect" og klonbarnet i "Godsend" og er da også rimelig creepy i denne film. Hans præstation i denne film er da heller ikke dårlig, langt fra, men den bliver bare lidt tabt i Glazers tunge insisteren på, hvor alvorlig og seriøs denne film er. De mindre roller i filmen bliver udmærket udfyldt af Danny Huston, Lauren Bacall, Anne Heche og Peter Stormare.
Det tekniske
Filmen bliver præsenteret anamorfisk i det korrekte aspect ratio 1.85:1 og fremviser den dæmpede farvepalet glimrende. Billedet er lettere kornet i visse af de mørkere scener, men det er et stilistisk valg af instruktøren.
Lyden er i Dolby 5.1 og musikken, der driver meget af filmen, kommer til sin fulde ret her. Man bliver kastet ind i operahuset og bliver bombarderet med den kraftfulde Wagner-musik i scenen med Kidman, som jeg nævnte tidligere. Dialogen og den mere afdæmpede musik bliver også leveret på smuk vis og der var ikke på noget tidspunkt problemer med at høre replikkerne.
Ekstramateriale
- Trailer for Birth
Konklusion
Jeg har ellers ikke noget problem med langsomme film, men når de virker for konstruerede og for smarte som denne film, så appellerer de ikke til mig. Jeg har intet imod skuespillet eller musikken i denne film, men det er manuskriptet og den arrogante tone filmen har, som trækker meget ned i min bog. Kidman er værd at se, men man kunne bare ønske sig, at filmen var en del bedre. Ekstramaterialet er stort set ikke-eksisterende på denne skive og man kunne have ønsket sig en audiokommentar med Jonathan Glazer, hvor han forklarede hans intentioner med filmen.
Film: 2/5
Billede: 4/5
Lyd: 4/5
Ekstra: 1/5
Samlet: 2/5
Kilde: http://www.filmzonen.dk/dvd/anmeldelser/birth/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar