Med filmatiseringen af det problematiske Shakespeare-skuespil ”Købmanden i Venedig” vender Michael Radford tilbage til filmatiseringer af litterære klassikere, hvor han tidligere har adapteret George Orwells ”1984” til det store lærred. Al Pacino har påtaget sig den krævende rolle som Shylock og som hans rival brillerer Jeremy Irons endnu engang. Den helt store skuespilmæssige overraskelse leveres dog af Lynn Collins, en 27-årig kvinde fra Texas.
Venedig 1596. Den unge mand Bassanio (Joseph Fiennes) beder sin bedste ven Antonio (Jeremy Irons) om et lån på 3000 dukater, så han kan rejse til Belmont for at bejle til den unge og smukke Portia (Lynn Collins). Antonio har ikke pengene, da alle hans aktiver er i hans skibe, som er til søs, så han må gå til den jødiske pengeudlåner Shylock (Al Pacino). De to mennesker har ikke meget til overs for hinanden og Shylock indvilliger kun i at låne Antonio 3000 dukater, hvis han kan få et pund af hans kød i pant. Hvis Antonio ikke betaler pengene tilbage inden den lovede dato, så vil Shylock skære et pund kød af hans legeme. Antonio accepterer og Bassanio tager til Belmont for at bejle til Portia. Men alt går ikke efter planen og Antonio bliver nødt til at opretholde sin aftale med Shylock.
Den gamle og den nye generation
Filmens to bedste præstationer bliver leveret af den rutinerede og meget talentfulde Al Pacino og den unge og ret ukendte Lynn Collins. Al Pacino er på samme tid modbydelig og medynkvækkende og det er en præstation af episke dimensioner. Pacino har ikke været på dette skuespilmæssige niveau siden ”Heat” og ”Donnie Brasco” i henholdsvis 1995 og 1997. Han er altid værd at se, men nogle gange virker det, som om han har taget rollerne for at betale huslejen (”The Recruit” og ”Gigli”), hvor han i andre roller virkelig forsvinder ind i den person han spiller og bliver den person (”The Godfather”-filmene, ”Carlito's Way”, og ”Serpico”). I ”The Merchant of Venice” spiller han ikke Shylock, han ER Shylock. Hans hang til overspil i visse roller (”Devil's Advocate” og ”Scarface” ), hvor fornøjeligt det end er, kommer slet ikke frem i denne rolle og hans skygge hænger over alle scener i filmen, selv dem han ikke selv spiller en rolle i – man sidder hele tiden og venter på, at han skal komme tilbage igen. Personen Shylock er blevet beskyldt for at være anti-semitisk, men Radfords manuskript fremstiller ham som det Shakespeare højst sandsynligt tænkte ham som: en tragisk helt – og Pacinos fremstilling af Shylock får tilskueren til at skifte mellem at have medlidenhed med ham og hade ham.
Lynn Collins er et ret ubeskrevent blad i Hollywood. Hun er født i Texas i 1979 og har indtil videre haft mindre roller i de romantiske komedier ”50 First Dates”, ”13 Going on 30” og ”Down with Love”. I ”The Merchant of Venice” fik hun den første rolle med kød på og hun beviser at hun er en skuespillerinde man bør holde øje med i fremtiden. Hun er meget selvsikker og sexet i den multi-facetterede rolle som Portia og er på alle tidspunkter troværdig og overbevisende som en af Shakespeares mest interessante heltinder.
Flot rolleliste
Resten af rollelisten er fyldt med gode skuespillere, hvor Jeremy Irons som den tragiske Antonio især er fremragende. Han lyser altid op i alle hans roller og denne rolle er ingen undtagelse. Mackenzie Crook (Gareth fra ”The Office”), Kris Marshall (englænderen, der tager til USA i ”Love Actually”) og Zuleikha Robinson (fra ”Hidalgo”) har mindre, men vigtige roller, i filmen. Joseph Fiennes er det eneste svage led i filmen og det kan undre, da han jo egentlig burde være hjemme i denne slags roller efter at have været med i ”Shakespeare in Love” og ”Elizabeth”, hvor han var mere overbevisende. Måske hænger det sammen med, at Bassanio-rollen ikke er den mest interessante rolle i dette teaterstykke og den burde have været spillet af en skuespiller med mere tyngde for at have givet mere genlyd.
Bundlinien
”The Merchant of Venice” er en utrolig smuk og velspillet film, hvor historien stadig er lige så vigtig i dag, som den var i 1600, da den blev trykt for første gang. Det er en historie om had og kærlighed, hvor tolerance overfor andre mennesker spiller en meget vigtig rolle og hvor ens had kan ende med at udslette en selv, hvor berettiget man end føler sig. En af grundene til, at Shakespeares stykker stadig bliver filmet og opført overalt på Jorden er, at de indeholder universelle budskaber, som altid vil gælde for alle mennesker. Spørgsmålet er så, om mennesker ønsker at lære af budskaberne i disse skuespil eller om de vælger at overhøre dem.
Det tekniske
Filmen står flot og skarpt i anamorphic widescreen 2.35:1. Filmen skifter mellem at være meget lys og meget mørk, alt efter hvilken tid på dagen det er. Lyset bliver leveret af levende lys i mange af de mørkere scener og denne overførsel præsenterer disse scener glimrende.
Lyden er i Dolby 5.1 og er meget tilfredsstillende. Lydbilledet ligger meget i de forreste højttalere, men de bagerste højttalere bliver da også brugt regelmæssigt. De scener, hvor surround-lyden bliver brugt bedst, er i uvejrsscenerne, hvor man føler sig hensat til en mørk dag i Venedig. Den meget vigtige dialog er klar og tydelig, som det skal være.
Ekstramateriale
• The Making of The Merchant of Venice: Shakespeare Through the Lens (29.31)
• Trailere
• Produktionsnoter og biografier i PDF-format
Dokumentarprogrammet kommer på en halv time godt rundt om produktionen af filmen og der er interviews med alle de vigtige skuespillere, såsom Al Pacino, Jeremy Irons, Lynn Collins og Joseph Fiennes og filmens instruktør Michael Radford. Det er heldigvis ikke en dokumentar af åh-hvor-var-det-dejligt-at-arbejde-sammen-med-dem-typen, men den går i dybden og forklarer nogle af problemerne med det oprindelige materiale og skuespillernes tolkning af nogle af relationerne mellem personerne.
R1-udgivelsen indeholder en audiokommentar med Michael Radford og Lynn Collins, som det kunne have været rart at have haft med på denne DVD.
Konklusion
”Købmanden i Venedig” har ikke været lavet som talefilm før, men er blevet lavet et par gange på TV og som stumfilm i 1914 (instrueret af Lois Weber, som også spillede Portia i den film). Michael Radford har skabt et lille mesterværk med denne film, der er både visuelt og intellektuelt tilfredsstillende. Den bliver styrket af stærkt skuespil og et manuskript, der ligger meget tæt op ad Shakespeares skuespil og samtidig er overbevisende som en film og ikke et filmatiseret skuespil. Ekstramaterialet er seværdigt, men den manglende audiokommentar skurrer en del i bedømmelsen af ekstramaterialet.
Film: 5/5
Billede: 5/5
Lyd: 4/5
Ekstra: 3/5
Samlet: 4/5
Filmzonen anbefaler!
Kilde: http://www.filmzonen.dk/dvd/anmeldelser/koebmanden-i-venedig-/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar