Robert Aldrich, der står bag denne film, er nok en af de mere oversete instruktører fra Hollywood. Hans film spænder lige fra westerns til film noir over horror, og selvom han nok er mest kendt som en macho-instruktør, så nåede han også, før sin død, at lave et af hovedværkerne i to af de største og mest berygtede kvindelige skuespilleres karrierer: What Ever Happened to Baby Jane? med Bette Davis og Joan Crawford i hovedrollerne. Han lavede også en slags uofficiel efterfølger til den film med Hush... Hush, Sweet Charlotte, igen med Bette Davis, hvor hun denne gang spillede overfor Olivia de Havilland.
Ligesom Sam Peckinpah og John Ford brugte Aldrich ofte de samme skuespillere i mange af sine film, og The Dirty Dozen / Det Beskidte Dusin er ingen undtagelse. Der er roller til George Kennedy, Charles Bronson, Ralph Meeker og Ernest Borgnine – alle skuespillere som havde arbejdet sammen med Aldrich mange gange tidligere og senere et par ekstra gange. The Dirty Dozen er et af hovedværkerne i hans karriere og er en glimrende introduktion til en instruktør, der desværre er en smule glemt i dag.
Året er 1944, et par måneder før D-dag. Major Reisman (Lee Marvin) får tildelt opgaven at optræne en lille specialenhed af straffefanger, der skal gå bag fjendens linjer og angribe et fransk slot, der bliver brugt af tyske officerer som et rekreationssted. Han får tildelt en flok psykopater, voldtægtsforbrydere og mordere (blandt andet Telly Savalas, John Cassavetes, Charles Bronson og Trini Lopez) og må nu forsøge at få dem til at makke ret og blive til ordentlige soldater - og samtidig prøve på at holde sig selv i live.
1960'ernes ensemblefilm
Det ville være oplagt at sige om denne film: They just don't make 'em like this anymore! - så det gør jeg. I 1960'erne blev der lavet mange ensemble-film, hvor de flotte og spækkede rollelister kunne få biografgængernes tænder til at løbe i vand og hvor der i hvert fald var én skuespiller, som man bare skulle se i disse film. Dette var en god gimmick som ofte resulterede i fødte klassikere (The Magnificent Seven, The Great Escape, The Flight of the Phoenix og Battle of Britain), hvor veteran-instruktører som Robert Aldrich, John Sturges og Guy Hamilton kunne vise deres professionalisme og hvor publikum ikke bare fik én stjerne for pengene, men mange.
Fra Soldaterkammerater til blodig krig
The Dirty Dozen varer ca. 2 ½ time og er ikke ét sekund for lang. Når man ser den første gang vil skiftet fra munter Soldaterkammerater-film til mørk og brutal krigsfilm måske virke en smule abrupt, men når man ser den igen, vil idéen med denne opdeling af filmen gå op for en: Det er nødvendigt at lave filmen på denne måde, så man lærer soldaterne/forbryderne ordentligt at kende, og slutsekvensen på chateauet vil derfor virke endnu mere voldsom og hård at komme igennem. The Dirty Dozen er baseret på en roman af E. M. Nathanson, der havde bygget sin historie over en myte fra Anden Verdenskrig om en enhed af straffefanger, der blev sendt på en mission bag fjendens linjer. I en af dokumentarerne i ekstramaterialet får man den sande historie at vide om hvad der lå til grund for denne myte, og man hører historien fra de overlevende soldaters munde.
Cassavetes vs. Marvin
Skuespillerne i denne film er en who's who fra det gamle Hollywood fra før verden gik af lave: Lee Marvin, Charles Bronson, Ernest Borgnine, Robert Ryan, George Kennedy, John Cassavetes og jeg kunne blive ved. John Cassavetes, der nok er mest kendt for sine triumfer som instruktør, giver en kraftpræstation, der også resulterede i en Oscar for Bedste Mandlige Birolle. Han brænder igennem lærredet i alle sine scener og lever godt op til den bundsolide og stærke præstation af Lee Marvin, der ikke behøvede så meget research til rollen. Han var nemlig gammel marinesoldat.
Flot skuespil af alle
Charles Bronson, der medvirkede i adskillige klassikere i 1960'erne (Once Upon a Time in the West, The Magnificent Seven, The Great Escape og denne film) gør det også glimrende på sin sædvanlige neddæmpede facon, som han blev berømt for. Resten af rollelisten bliver udfyldt af velkendte ansigter som Clint Walker, George Kennedy, Jim Brown, Robert Ryan, Ernest Borgnine, Telly Savalas, Richard Jaeckel og ikke mindst Donald Sutherland i sin gennembrudsfilm. Disse skuespillere udfylder alle deres roller til perfektion, og det er en fryd at se på deres samspil.
Efterspil: Fortsættelser og legetøjssoldater
The Dirty Dozen-historien slutter ikke med denne film: Lee Marvin, Ernest Borgnine og Richard Jaeckel blev genforenet godt og vel 20 år senere i 1985 i tv-filmen The Dirty Dozen: The Next Mission, der også foregår i 1944. I 1987-88 blev der produceret endnu to tv-efterfølgere, The Dirty Dozen: The Deadly Mission og The Dirty Dozen: The Fatal Mission. Denne gang med Telly Savalas som en major, der skal optræne en flok straffefanger til nogle farlige missioner. Han spiller ikke samme person, som i den oprindelige film, men Borgnine gentager stadig sin rolle fra originalen. Joe Dantes Small Soldiers (1998) genforenede også nogle af skuespillerne fra The Dirty Dozen, idet Ernest Borgnine, Clint Walker, George Kennedy og Jim Brown lagde stemme til legetøjssoldaterne. I 2008 skulle der komme en genindspilning af The Dirty Dozen, men der er endnu ingen skuespillere eller instruktør tilknyttet projektet.
Bundlinien
Robert Aldrich døde i 1983 og efterlod sig en meget bred vifte af film. Hvis man skulle tage en af hans film, der virkelig karakteriserede hvad han stod for, ville valget højst sandsynligt falde på The Dirty Dozen. Det er en film om mandsmod og styrke, der også har et klart budskab under overfladen – krig er helvede! Som man får at vide på en af featuretterne ville Aldrich højst sandsynligt have været blevet nomineret til en Oscar for denne film, hvis han ikke havde inkluderet scenen med afro-amerikaneren Jim Brown og håndgranaterne henimod slutningen af filmen.
Aldrich nægtede at klippe denne scene ud, da det ville have gået imod hans intentioner med filmen, og han var heller ikke interesseret i at vinde Oscars. Hvis man har lyst til at se flere Aldrich-film, så kan The Flight of The Phoenix (med James Stewart og George Kennedy) og The Emperor of the North (med Lee Marvin og Ernest Borgnine) varmt anbefales.
Det tekniske
Filmen er i anamorphic widescreen 1.78:1. Den gamle udgivelse (R2UK), som jeg også er indehaver af, var i anamorphic widescreen 2.20:1, hvilket ikke er det korrekte format. Billedet ser klart mest korrekt ud i 1.78:1 og er meget renere end på den gamle udgave. Det er ikke reference-kvalitet a la Warners North by Northwest-udgivelse og er ikke en blændende flot overførsel (der er lidt urenheder på filmprintet), men jeg tvivler lidt på at den kan blive meget pænere. Dette er dog ingen grund til ikke at investere i denne DVD, da billedet holder et højt niveau hele filmen igennem, og der er ikke på noget tidspunkt nogen problemer med at se hvad der foregår.
Til forskel fra den tidligere udgave er filmens lyd denne gang i Dolby Digital 5.1 og ikke Dolby 2.0. Lyden i actionscenerne og dialogen er hele tiden klar og tydelig, og DeVols score lyder ganske udmærket. Der er dog ikke specielt meget gang i baghøjttalerne, men de bliver dog brugt en gang imellem.
Ekstramateriale
- Introduktion til filmen ved Ernest Borgnine (3.30)
- Audiokommentar med skuespillerne Jim Brown, Trini Lopez, Stuart Cooper og Colin Maitland; producer Kenneth Hyman, romanforfatteren E. M. Nathanson, filmhistoriker David J. Schow og millitærrådgiver Kaptajn Dale Dye
- Featurette: Operation Dirty Dozen (9.14)
- Filmen The Dirty Dozen: The Next Mission (91.38)
- Featurette: Armed and Deadly: The Making of The Dirty Dozen (30.56)
- Featurette: The Filthy Thirteen: Real Stories from Behind the Lines (47.14)
- Featurette: Marine Corps Combat Leadership Skills (29.42)
- Trailer: The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford
Jeg har gemt filmen The Dirty Dozen: The Next Mission til sidst, og det er ikke fordi jeg ville gemme det bedste til sidst. Filmen er fra 1985 (The Dirty Dozen er fra 1967), men foregår i 1944 som den første film. Lee Marvin, Ernest Borgnine og Richard Jaeckel spiller de samme roller, som i den første film, men især Marvin virker meget gammel og træt. Han døde to år senere efter at have indspillet action-eposet The Delta Force med Chuck Norris.
The Dirty Dozen: The Next Mission er instrueret af Andrew V. McLaglen, der har instrueret mange udmærkede film (McLintock!, The Undefeated og The Wild Geese), men efter mega-floppet Sahara med Brooke Shields blev han degraderet til at instruere middelmådige fortsættelser til klassikere - han stod også bag Return from the River Kwai. The Dirty Dozen: The Next Mission er ikke nogen særlig god film og kan bestemt ikke leve op til originalen. Filmen er i 1.33:1 og Dolby 2.0. Billedet er meget blødt og sløret, og lyden er heller ikke noget at råbe hurra for.
Det eneste, der virkelig mangler på denne udgivelse, er et dokumentarprogram om Robert Aldrich, ligesom der er dokumentarer om andre instruktører på Warners SE-udgivelser. Filmen er tekstet på dansk, finsk, norsk, svensk, engelsk og et væld af andre sprog. Ekstramaterialet, inklusiv The Dirty Dozen: Next Mission, er tekstet på engelsk og mange andre sprog - dog ikke dansk.
Konklusion
The Dirty Dozen er en fremragende krigsfilm, der bestemt ikke har mistet noget af sin intensitet siden 1967. Den kan selvfølgelig ikke leve op til brutaliteten i Saving Private Ryan, men når man tænker på hvornår den er lavet (samme år som Arthur Penns Bonnie & Clyde og to år før Sam Peckinpahs The Wild Bunch), så er det imponerende hvor meget Aldrich slipper afsted med i slutsekvensen på chateauet. Skuespillet er i top, instruktionen upåklagelig og filmens budskab er lige så aktuelt i dag som dengang. Billed- og lydkvaliteten er glimrende og ekstramaterialet er værd at bruge et par timer på. Det her er en film som der ikke er behov for at genindspille, men alligevel gør Hollywood forsøget i 2008. Har de ikke snart lært det efter Poseidon, The Omen og The Truth About Charlie?
Film: 5/5
Billede: 4/5
Lyd: 3/5
Ekstra: 4/5
Samlet: 5/5
Kilde: http://www.filmzonen.dk/dvd/anmeldelser/the-dirty-dozen/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar