Harry Caine er
en blind manuskriptforfatter/instruktør, der 14 år tidligere var
indblandet i en trafikulykke, der kostede ham synet og hans elskede Lena
livet. Nu er det tid til at tage et opgør med fortiden.
I 2009 modtog Penélope Cruz en Oscar for Bedste kvindelige birolle for sin præstation i Woody Allens Vicky Cristina Barcelona. Samme år medvirkede hun i sin fjerde Almodóvar-film Los abrazos rotos/Brudte favntag, lagde stemme til hamsteren Juarez i børnefilmen G-Force og spillede en af Daniel Day-Lewis' kvinder i Rob Marshalls Nine. Det var et travlt år for Cruz, som siden sin filmdebut i Bigas Lunas Jamn, jamn i 1992 har arbejdet støt i sit hjemland Spanien og siden 1998 har haft mange roller i Hollywood. Det er dog i hendes spanske film, at hun virker mest naturlig og afslappet og især i Almodóvars fire film med hende har hun været fremragende.
Deres samarbejde startede med en lille, men vigtig, rolle i Carne trémula/Kødet skælver fra 1997, hvor Penélope Cruz i filmens prolog spillede hovedpersonens mor, der fødte ham ombord på en bus. I Todo sobre mi madre/Alt om min mor fra 1999 spillede hun en HIV-positiv nonne, i Volver fra 2006, som hun var Oscar-nomineret for, slog hun sin incestuøse mand ihjel og i den seneste film spiller hun en sekretær/tidligere call girl, der drømmer om at blive skuespiller.
I Brudte favntag følger man den blinde instruktør og manuskriptforfatter Mateo Blanco (Lluis Homar), der efter den trafikulykke, der kostede ham synet og hans elskede Lena (Penélope Cruz) livet, har påtaget sig navnet Harry Caine. Han bliver hjulpet igennem hverdagen af sin tidligere medhjælper Judit (Blanca Portillo) og hendes søn Diego (Tamar Novas), hvor sidstnævnte også er Caines hjælper til at skrive manuskripter. En dag beslutter Caine sig for at fortælle Diego om, hvad der egentlig skete dengang, hvor han mistede synet og hvilken rolle den nyligt afdøde rige forretningsmand Ernesto Martel (José Luis Gmez) spillede i den affære.
Almodóvar - thrillerinstruktør?
Med Brudte favntag bevæger Almodóvar sig over i thriller-genren, men stadig med det umiskendelige Almodóvar-fingeraftryk, der har gjort ham til en af de mest interessante europæiske instruktører indenfor de sidste 20 år.
Allerede fra første sekvens, hvor Harry Caine får læst avisen op af en flot blondine (Kira Miro) og hvor de ender på sofaen sammen efter hun har beskrevet sig selv, ved man, at man er i Almodóvar-land. Ikke mange andre instruktører filmer kvinder på samme sensuelle måde, som han gør, og Kira Miro får bestemt en god behandling af Almodóvars linse.
Penélope Cruz bliver også fotograferet og udklædt på adskillige flotte måder i løbet af filmen, bl.a. med en kort Audrey Hepburn-paryk, hvor man godt kunne forveksle hende med Hepburn. Hendes krop, ligesom med Kira Miros, bliver udstillet på en så beundrende måde, at man ikke tvivler på Almodóvars citat: "jeg er bøsse, men jeg elsker bryster".
Stærke roller til kvinder... og mænd
Igennem årene har Almodóvar skrevet mange gode stærke roller til kvinder og har da også fået mange hug for at skrive svage mænd i hans film og koncentrere sig om kvinderne. Det er måske sandt nok, hvis man kigger på hans tidlige film, men efterhånden har han skrevet adskillige roller til mænd, der er mindst lige så interessante som kvinderne, f.eks. i La mala educación/Dårlig dannelse. I hans foregående film Volver var fokus dog næsten udelukkende på kvinderne, hvor kun den afskyvækkende far/ægtemand spillede en større rolle. I Brudte favntag er fokus delt næsten ligeligt mellem kvinderne og mændene. Harry Caine, Diego og Ernesto Martel er mindst lige så interessante som Lena og Judit.
Som så ofte før i Almodóvars film er der også en homoseksuel person, i denne film er det Rubén Ochandiano som Ray X, Ernesto Martels søn. Han er lige så stort et offer som Lena og Harry Caine og man kunne argumentere for, at han egentlig er lige så meget hovedperson som Mateo/Harry. Han bliver manipuleret på samme måde som Lena, Mateo/Harry og Judit og hans familiemæssige relation til Ernesto Martel, sammenholdt med hans ret akavede måde at opføre sig på, gør ham til filmens mest tragiske personlighed. Han når aldrig at opleve den lykke, som Lena oplever sammen med Mateo/Harry, og prøver hele tiden at opnå sin fars anerkendelse.
Filmens mysterium
Selve filmens mysterium er egentlig ikke noget stort mysterium og i filmens slutning, hvor historiens egentlige sammenhæng bliver afsløret for tilskueren, bliver man ikke overrasket, da mange spor har ledt hen imod denne løsning. Det er da heller ikke meningen, at man skal sidde tilbage med nogen større aha-oplevelse, når rulleteksterne begynder. Almodóvars sigte med denne film er nok snarere, at man skal se hvor meget indvirkning en person eller begivenhed kan have på en stak menneskers liv og hvordan man reagerer, når dette menneske ikke er mere. Når favntagene bliver brudt.
Skuespil i topklasse
Skuespillet er som forventet fremragende: Lluís Homar er meget overbevisende som Mateo Blanco/Harry Caine og han har en god kemi sammen med Penélope Cruz. Som Judit vender Blanca Portillo endnu en gang tilbage i en Almodóvar-film og hendes samspil med Tamar Novas virker meget ægte. Som Ernesto Martel er José Luis Gmez på samme tid ulækker, ynkelig og skræmmende og virker faktisk meget som en skurk fra en gammel Hollywood-film. Det er nok heller ikke helt tilfældigt, da hele filmen er gennemsyret af Almodóvars glæde ved filmuniversets magi.
Som Lena giver Penélope Cruz endnu en kraftpræstation for Almodóvars kamera. Hun skal virke lige overbevisende som en trist kontormus, glamouriseret skuespillerinde, voldsoffer og sexet fantasiobjekt. Dette gør hun til punkt og prikke og hun er en nydelse hver gang hun er på skærmen.
Almodovar-gengangere
Som tidligere nævnt er dette Penélope Cruz og Almodóvars fjerde film sammen, men hun er ikke den eneste genganger fra andre Almodóvar-film. Blanca Portillo var også med i Volver, Lluís Homar var med i Dårlig dannelse, Lola Dueas (som spiller mundaflæseren) var med i Volver og Tal til hende, Ángela Molina (som spiller Lenas mor) var med i Kødet skælver, Kiti Manver (som spiller Lenas tidligere alfons) har været med i fire Almodóvar-film udover Brudte favntag og Carmen Machi har været med i Volver og Tal til hende og medvirker også i kortfilmen på skiven.
Musikken af Almodóvars faste komponist Alberto Iglesias er yderst velfungerende hele vejen igennem. Hans musik tiltrækker sig ikke unødig opmærksomhed, men giver hver scene den nødvendige stemning. Det når ikke samme højder som hans geniale Bernard Herrmann-inspirerede score til Dårlig dannelse, men mindre kan også gøre det.
Ikke den vigtigste Almodóvar-film
Brudte favntag er måske ikke den vigtigste film Almodóvar har lavet, men det er bestemt ikke nogen dårlig film. Fotograferingen er i top, klipningen er yderst velfungerende og hans konstante brug af stærke farver kommer til sin fulde ret i denne film. Hans kærlighed til filmmediet og i særdeleshed til Hollywoods klassikere og store instruktører kan man ikke være i tvivl om efter to timer i selskab med Mateo Blanco/Harry Caine og de andre personligheder.
Det tekniske:
Almodóvars sans for farver kommer til sin fulde ret på denne BD. Man sidder og nyder hvert billede. Der er ingen urenheder eller fejl på printet og man kan kun glæde sig til den dag, hvor flere af Almodóvars film bliver tilgængelige på BD. De vil alle nyde godt af springet til HD.
Lyden er i DTS HD-Master Audio 5.1 og Dolby Digital 5.1. Det er ikke et lydspor, som vil blive brugt til at fremvise ens lydudstyr, men det er ikke desto mindre et virkelig godt lydspor. Der er dog en del surround-effekter i løbet af filmen, hvor alle højttalere kommer til deres ret og generelt er lydbilledet meget velfungerende. Dialogen er klar og tydelig igennem hele filmen og musikken af Alberto Iglesias lyder også flot i DTS HD-MA.
Ekstramaterialet
Består af tre slettede scener, traileren for filmen og ikke mindst kortfilmen La concejala antropófaga, hvor man følger en af birollerne fra Brudte favntag i hendes egen lille film. Den er meget sjov og en fin tilføjelse til filmen. Det er en videreudvikling af filmen i Brudte favntag og for at blive i filmens univers er den ifølge kortfilmens rulletekster skrevet af Harry Caine og instrueret af Mateo Blanco.
Film: 5/6
Ekstramateriale: 3/6
http://www.onfilm.dk/Film/Anmeldelse.aspx?FilmId=16036&AnmeldelseId=4413
Ingen kommentarer:
Send en kommentar