onsdag den 21. november 2012

Anmeldelse #41: Pianisten (3/4-2012)

Står du lige og mangler en hyggelig familiefilm her i påsken? Michael Haneke er kendt som hyggeonklen over dem alle og der er nok ikke andre af hans film, der er så hjertevarme og sjove som Pianisten.



Med Pianisten fra 2001 viser Michael Haneke endnu engang, hvorfor han er en af verdens mest hjertevarme instruktører, som vel næsten kun Steven Spielberg kan overgå.

Isabelle Huppert spiller pianisten, der bruger meget af sin tid på at læse Anders And-blade, kigge på blomster og lave en masse sjove drenge- (eller er det pige-)streger. Hvis du synes at Spielbergs E.T. var den ultimative familiefilm, så har du endnu ikke set Pianisten, kan jeg høre.

Når Erika ikke hygger sig på sit værelse, så underviser hun unge mennesker i at spille klaver og hun gør dette på en måde, så hun vel egentlig kun bliver overgået af Mr. Holland i Mr. Holland's Opus eller John Keating i Dead Poets Society. Hendes elever elsker hende og hun formår at få dem til at elske Schubert og Bach, så de glemmer alt omkring dem. Efter en time med Erika ønsker de ikke at komme tilbage til virkeligheden igen og nogen gange får de da også vendt nogle af deres personlige problemer med hende, da hun altid er villig til at lytte til dem.

Det er lidt mærkeligt, at hun faktisk har problemer med kærligheden, til trods for hendes elskelige jeg.

Erika bor sammen med sin dejlige mor, der vil det bedste for sin datter og hjælper hende med at klæde sig pænt på. En dag får Erika en ny elev og måske er det nu, at hun får kærligheden at føle.

Filmen er fyldt med mange scener med rideture på ponyer, montager med musik af Peter Gabriel (Salisbury Hill har aldrig været brugt bedre) og sjove scener, hvor Erika laver practical jokes på sine elever ved at putte gakkede ting i deres lommer, som de stikker hænderne ned i og bare udbryder: "Åh, hende Erika! Hun er da gak! Ha-ha!" Erikas mor er comic relief og den scene, hvor de ligger i sengen som et kvindeligt Laurel & Hardy-par, er simpelthen komik i topklasse. Groucho Marx ville have været stolt.

Eller...
Nej, man kan nok ikke komme udenom sandheden. Rent faktisk er Pianisten en hård og ubehagelig film at komme igennem. Skuespillet af de tre hovedrolleindehavere Isabelle Huppert (som klaver-lærerinden), Annie Girardot (som moderen) og Benoit Magimel som den unge elev, der forelsker sig i Erika, er realistisk og voldsomt.

Isabelle Huppert, som jeg vist kun har set i et Law & Order: Special Victims Unit-afsnit før, er meget overbevisende som den ødelagte og emotionelt forkrøblede klaver-lærerinde. Tilskuerens øjne koncentrerer sig om hende på lærredet, eller i dette tilfælde skærmen, og man følger hver en lille bevægelse eller handling, som hun foretager sig. Hun er ikke sympatisk, men det er heller ikke meningen, at hun skal være det. Hun er bestemt ikke en person, som man har lyst til at møde og få en kop kaffe med på en lille fortovscafé.

Benoit Magimel, som man kender bedst fra diverse actionfilm, ligner utroligt meget Nikolaj Coster Waldau og han spiller også lidt på samme afdæmpede måde. Han er vel egentlig den mest sympatiske person i filmen, som man føler mest for pga. hans kærlighed til Erika, som han bare ikke kan få lov til at udtrykke på en normal måde, for ham i hvert fald.

Som moderen og katalysatoren for det hele ses Annie Girardot, der kan betegnes som filmens skurk, hvis der er sådan en i Hanekes univers. Den hårde og uforsonlige måde, som moderen portrætteres på, bliver personificeret perfekt af Girardot.

En filmisk udfordring
Som altid med Haneke, så foregår der mere under overfladen og bag de lukkede døre end man ser. Man skal selv tænke sig til de fleste af de grumme ting i hans film, selvom han bestemt ikke er bleg for at vise nogle enkelte ting.

Med Pianisten har Haneke flikket en ubehagelig og tankevækkende film sammen, som man måske ikke lige sætter på til en hyggelig familieaften. Hvis man ønsker at blive udfordret filmisk, så er Hanekes film altid et godt valg, men Pianisten er måske ikke helt stedet at starte med hans film. Der ville jeg nok anbefale Funny Games fra 1997 og så gå videre med hans film derfra.

God fornøjelse. Eller hvad man nu siger, når man snakker om Haneke.

Ekstramateriale
Billedgalleri og filmens trailer.

Film: 4/6
Ekstramateriale: 1/6

http://www.onfilm.dk/Film/Anmeldelse.aspx?FilmId=2908&AnmeldelseId=6191

Ingen kommentarer:

Send en kommentar