Skuespilleren Peter Mullan har medvirket i mange kritikerroste film igennem årene og arbejdet for en imponerende stak instruktører, bl.a. Brad Anderson, Ken Loach, Michael Winterbottom, Danny Boyle og senest Steven Spielberg. Han har også medvirket i film, som er instrueret af instruktører, der er mest kendt for at være skuespillere, som i Mel Gibsons Braveheart og Paddy Considines Tyrannosaur.
I 1998 fik Mullan sin spillefilmsdebut som instruktør med Orphans efter at have instrueret tre kortfilm og en del afsnit af en tv-serie. Han efterfulgte den med The Magdalene Sisters i 2002 og Neds i 2010.
What's it all about, Mullan?
Neds, som er forkortelse for Non-Educated DelinquentS, betyder u-uddannede bøller/lømler/lovbrydere. I Mullans film, der foregår fra 1972 og nogle år frem, følger man den intelligente John McGill, der kommer fra et hjem med en alkoholisk far, underkuet mor og kriminel storebror. Som en følge af dette bliver John sat i den knapt så gode klasse på den skole, hvor han ellers skulle have været i topklassen. Han bliver anbragt der for at bevise overfor forstanderen, at han ikke er som sin storebror, som stadig er berygtet på skolen og i nabolaget, hvor han huserer med sin bande. Senere på året avancerer han til den bedre klasse, men efter en del episoder, hvor han ikke kan komme væk fra sin familiebaggrund, beslutter han sig for at give op og komme ind i det samme miljø som sin bror.
Flot skuespil fra alle involverede
I hovedrollen som teenageren John er den uprøvede skuespiller Conor McCarron en åbenbaring. Det er hans første og desværre, indtil videre, hans eneste rolle i en film. Han er fantastisk i rollen som drengen, der går fra at være en intelligent ung fyr til at være en voldelig bølle. Han spiller meget overbevisende med hele registret og man ser hans følelser igennem hver en bevægelse og hvert et ansigtsudtryk. Fra London Critics Circle Film Awards blev han belønnet med prisen for Bedste Unge Britiske Skuespiller og ved filmfestivalen San Sebastián International Film Festival fik han prisen for Bedste Skuespiller. Begge priser var fuldt fortjente.
I mindre roller i filmen ses bl.a. Peter Mullan selv i rollen som Johns alkoholiske far, Gary Lewis som lærer på skolen og Steven Robertson som en anden lærer. Sammen med en stak talentfulde unge skuespillere udgør de tapetet i den verden, som den unge John er ved at brække halsen i. Alle gør et flot stykke arbejde og de virker alle meget hjemmevante i rollerne.
Britisk social-realisme, når det er bedst
Mullans film falder fint ind i rækken af social-realistiske dramaer, der er kommet fra England de sidste mange år. Hans stil er lige så hård og brutal som f.eks. Tim Roths The War Zone og Gary Oldmans Nil by Mouth - man sidder tilbage med et hårdt slag i maven, når filmen er overstået.
Der er heldigvis strøet nogle enkelte humoristiske sekvenser og replikker ind i filmens handlingsforløb, så det hele ikke bliver fuldstændig sortsynet. En enkelt sort-humoristisk og meget surrealistisk scene med Jesus er lige ved at kamme lidt over, men det bliver holdt på kanten af knivsæggen og det bliver ikke for meget.
Jeg har endnu ikke set Orphans, Mullans debutfilm som spillefilmsinstruktør, men The Magdalene Sisters og Neds er glimrende film, der fortjener at blive set af et større publikum. Man kunne jo, Gud forbyde det, komme til at lære lidt mere om hvordan verden har set ud og måske stadig ser ud visse steder på denne jord.
Ekstramateriale
Trailer.
Film: 5/6
Ekstramateriale: 1/6
http://www.onfilm.dk/Film/Anmeldelse.aspx?FilmId=18801&AnmeldelseId=6220
Ingen kommentarer:
Send en kommentar