Filminstruktøren Christoffer Boe er en af de mest interessante instruktører i Danmark i øjeblikket, men desværre er hans film ikke lige så store salgssucceser som f.eks. folkelige film-serier som genoplivningerne (genopgravningerne?) af Min søsters børn og Far til fire.
Boe bærer sine indflydelser på ærmet og hvor man kunne sige, at Allegro var meget stærkt inspireret af Tarkovskys Stalker, så er hans nyeste film Beast meget inspireret af Zulawskis Possession om et altødelæggende ægteskab med voldsomme følger.
I Beast følger man det unge par Bruno og Maxine, der i filmens begyndelse er meget forelskede. De køber en lejlighed sammen, men efter et stykke tid begynder deres forhold at falde fra hinanden. Bruno er sygeligt jaloux, men det er muligvis med god grund, da Valdemar, en af parrets venner, måske/måske ikke har en affære med Maxine. Samtidig med har Bruno nogle uforklarlige smerter i maven og han begynder at opføre sig mere og mere mærkeligt. Lidt ligesom et blodtørstigt dyr.
Et bæst af et filmprojekt
Tilblivelsen af Beast er ret speciel. Boe ringede til sin producer og fortalte hende, at han ville begynde at lave en film om seks uger. Han havde dog endnu ikke noget manuskript, men ideen skulle nok komme. Et par dage senere ringede Boe til produceren igen og fortalte, at han havde en ide til et psyko-horror-drama, en slags Who's Afraid of Virginia Woolf møder Alien. Boe tog nu rundt på forskellige barer i København, hvor han skrev manuskriptet på sin bærbare i løbet af seks lange aftener.
Filmen blev derefter optaget på tre uger i Boes lejlighed på et meget lille budget.
Flot skuespil og fotografering
Beast er sjette gang, hvor Boe og Nicolas Bro arbejder sammen. Nicolas Bro har medvirket i alle Boes spillefilm, inkl. den endnu uudgivne Prediction. Bro er fremragende som Bruno, hvor alle hans tics, vredesudbrud og vanvid bliver leveret med en så stor realisme, at man føler med Bruno, selv på kanten af afgrunden til det sorteste vanvid. Der er ikke mange andre danske skuespillere, der kan spille en psykotisk rolle så overbevisende som ham.
Til modvægt spiller Marijana Jankovic Maxine, Brunos kæreste, og hun spiller så afdæmpet, at deres scener fungerer godt. Hun trækker i den afbalancerede retning, hvor Nicolas Bro trækker i den vanvittige retning. Som den tredje med-/modspiller Valdemar ses Nikolaj Lie Kaas, der tidligere har medvirket i to andre Boe-film (Reconstruction og Allegro). Kaas er, ligesom Jankovic, meget afdæmpet i spillestilen og er på samme måde som Bro utroligt naturlig i spillestilen. Scenen mellem Bro og Kaas er et studie i dansk skuespil, når det er bedst.
Fotograferingen i lejligheden og det snedækkede København er fænomenal. Der er ikke mange andre danske instruktører end Boe, der forstår at bruge en by på samme måde. Han får simpelthen byen til at blive endnu en medspiller i filmen og det er en nydelse at se på.
Prætentiøs? Moi?
Som skrevet står, så er der intet i vejen med skuespillet eller fotograferingen. Hvorfor kan jeg så ikke få mig selv til at give denne film mere end middel-karakter? Jo, dialogen er rent ud sagt forfærdelig. Den er meget fortænkt og fyldt med en masse vendinger og ord, som man bare ikke siger. Måske taler man sådan i det indre København, men jeg er ikke rigtig overbevist. Det virker for meget som en psykologi-bog omsat til dialog.
Dialogen, koblet med den ikke særligt engagerende historie, gør, at jeg simpelthen ikke, hvor meget jeg end ønsker det, kan give denne film mere end tre stjerner. Den er simpelthen for prætentiøs og for tænkt. Mange har sammenlignet Beast med Antichrist og det kan der godt være noget om. Den havde jeg præcis samme holdning til. Jeg kan godt se instruktørernes ide med filmene, men de fanger mig ikke og de virker alt for konstruerede og for (forsøgt) dybe. De giver mig mindelser om den frygtelige kunstfilm i den danske komedie Sprængfarlig bombe, dog uden at det når de samme dybder. Heldigvis.
Jeg kunne ellers godt lide Boes to første film Reconstruction og Allegro. De var, ligesom Beast, meget konstruerede, men det fungerede alligevel bedre i de universer end det gør med menneskedyret Bruno. Der er intet galt i at være prætentiøs, men det kan kamme over, som det gør i denne film.
Plusserne
Se Beast for det fine skuespil af Nicolas Bro, en af de bedste danske skuespillere p.t., og for den flotte fotografering af København. Se Beast, hvis du kunne lide Hr. Boe & Co.'s andre film, men forvent ikke en ny Reconstruction eller for den sags skyld Allegro.
Beast er dog et interessant indslag på den danske, næsten ikke-eksisterende, genre-scene og for det fortjener den et klap på skulderen. Den danske filmscene har brug for nogle flere enere som Christoffer Boe, der tør tage chancer med sine film.
Ekstramateriale
Skiven indeholder to featuretter, hvor Christoffer Boe snakker med hhv. Nicolas Bro og Marijana Jankovic. Den indeholder også en fotodagbog fra optagelserne af filmen. Det er interessant og et ganske spændende kig bag scenerne.
Film: 3/6
Ekstramateriale: 3/6
http://www.onfilm.dk/Film/Anmeldelse.aspx?FilmId=18654&AnmeldelseId=6226
Ingen kommentarer:
Send en kommentar