Anmeldelse #45: Rabies (1/6-2012)

Gider du ikke se Saw 23: The Bride of Jigsaw eller endnu en genindspilning af en gyserklassiker, så er det måske tid til at prøve noget nyt. Den israelske gyser Rabies er et frisk pust på horrorscenen.

Hvis du spørger en horrorfan, så har han/hun nok set de fleste af de klassiske amerikanske horrorfilm som f.eks. Frankenstein, The Texas Chain Saw Massacre, The Exorcist og Showgirls. Graver man lidt dybere har mange af dem også spredt sig til horrorfilm fra lande så eksotiske som Italien (film fra bl.a. Bava, Fulci og Argento) og Asien (film fra bl.a. Miike, Nakata og Shimizu). Og så er der dem, der dykker ned i de mere obskure horrorfilmlande som Island, Pakistan og Finland. Det er her man finder film som Reykjavik Whale Watching Massacre, Hell's Ground og Sauna.

Et af de selskaber, der har gjort meget for at fremme folks kendskab til horrorfilm fra de mindre kendte filmlande, er danske Another World Entertainment. Nu er turen kommet til Israel og filmen er Rabies, også kendt som Kalevet. Det er Israels første horrorfilm.

Kan israelerne finde ud af det? Har de noget nyt at bibringe genren? Eller bør filmen bare ses for at man kan sige, at nu har man også set det? Svarene er: ja, ja og ja. Rabies er historien om nogle meget forskellige mennesker, hvis veje krydses ude i en skov og det fører til vold. Og blod. Meget blod.

Det var meget kort fortalt. Længere fortalt følger man i Rabies fire venner, der er på vej til en tennisturnering og de ender ved et tilfælde ved siden af en skov, hvor de støder på en ung mand, der er tilsølet i blod og meget usammenhængende. Han får dog fortalt dem, at han har undsluppet en psykopat, som holder hans søster som fange i et hul i jorden. De to fyre i vennegruppen beslutter sig for at følge ham ind i skoven, mens de to piger bliver tilbage for at tilkalde politiet. Samtidig med er en skovbetjent ude at kigge i skoven sammen med sin hund. Han finder noget nede i et hul i skovbunden.

En leg med konventionerne
Rabies leger med horror-konventionerne på samme måde som Scream-filmene gjorde, bare uden at gøre opmærksom på det. Hvis man tager den første situation, så bliver vennerne sammen to og to, i stedet for at dele sig op en og en. Pigerne bliver tilbage ved bilen og tilkalder hjælp. De gør det rigtige og der er stadig signal på telefonen.

Ved at tilkalde hjælp og ved at få politiet frem til skoven burde alt være vel forvaret og politiet burde kunne overtage sagen, uden at nogen kommer til skade. Sådan kommer det ikke til at gå, men det er ikke pga. noget, som man kan forudse. Instruktørparret, der står bag Rabies, er mestre i at vildlede publikum og lave situationer, hvor man er tvunget til at tænke selv.

Vellavet horrorfilm
Manuskriptet drejer og snor sig hele vejen til slutningen på denne film, der er en af de bedste moderne horror-oplevelser jeg har haft i lang tid. Skuespillerne er alle overbevisende og især Yael Grobglas, den ene af pigerne, og Lior Ashkenazi, skovbetjenten, skiller sig ud.

Kamera-arbejdet er værd at bemærke, da det fungerer virkelig godt. I en af scenerne følger kameraet en person i forgrunden af billedet, mens noget foregår i baggrunden. Kameraet følger kun den person og man holder øje med den eskalerende situation i baggrunden hver gang kameraet bevæger sig i den retning. Det er ret godt tænkt og ikke mindst flot udført.

Det er en film, hvor hver person får en historie, uden at det virker påtrængende, og når de måske/måske ikke dør, så føler man noget for dem. Det er en noget anderledes følelse end de mange mere eller mindre anonyme ofre i filmserierne Friday the 13th, Halloween og ikke mindst Saw. Igen: det fungerer og er en ret ny fornemmelse at have i en horrorfilm.

Til spørgsmålet: er den uhyggelig? Nej, ikke i min optik, men jeg er måske også lidt for forhærdet efterhånden til at blive gyst af film. Til gengæld er det en film, hvor man sidder fremme på det yderste af stolen, eller sofaen om man vil, og er lige ved at bide negle. Det er en film, som Alfred Hitchcock ville have elsket.

Instruktørparret Aharon Keshales og Navot Papushado, som også står bag manuskriptet, forstår at opbygge suspense på en måde, som man ellers kun så ved Hitchcock. Og så er det, som jeg skrev tidligere, ikke en film, hvor man kan forudsige, hvad der vil ske.

Rabies AKA Kalevet anbefales varmt, også til knapt så inkarnerede horrorhunde.

Ekstramateriale
Intet, udover trailere for andre Another World Entertainment-udgivelser.

Film: 5/6
Ekstramateriale: 0/6

http://www.onfilm.dk/Film/Anmeldelse.aspx?FilmId=19146&AnmeldelseId=6299