Når man siger Roland Emmerich, så vil tankerne automatisk gå til stort opsatte film, hvor verden er tæt på at gå under eller faktisk gør det. Det er næppe Emmerich man tilkalder, hvis der skal laves et kostumedrama/thriller om Shakespeare og hans samtid. Eller er det?
Emmerich har faktisk vist et par gange, at han godt kan finde ud af at skrue tempoet lidt ned i sine film. I The Patriot med Mel Gibson i hovedrollen er der, til trods for afrevne lemmer og sadistiske britiske skurke, plads til lidt følelser og dialog, der ikke bare er der for at få skuespillerne til at løbe fra den ene eksplosion til den anden.
Fra The Patriot til Emmerichs seneste film Anonymous er der dog unægteligt et spring. I Anonymous får vi historien om, hvem der i virkeligheden skrev Shakespeares stykker, i hvert fald hvis du spørger visse konspirations-teoretikere og litteratur-historikere.
Det er et spraglet og interessant persongalleri, der bliver præsenteret i løbet af Emmerichs film. Det er desværre også lidt forvirrende og der er måske lige to eller tre for mange personer at holde styr på, hvilket er en skam, da historien såmænd er spændende nok.
What's it all about, Will?
Den overordnede historie er, at forfatteren Ben Jonson bliver kontaktet af adelsmanden Edward de Vere, der har skrevet en række skuespil, som han gerne vil have opført. Det sømmer sig dog ikke for en mand af adelen at stå som forfatter til noget så underlødigt som et skuespil, så han vil gerne have, at Jonson sætter sit navn på i stedet for. Jonson vægrer sig meget ved at gøre dette og det ender med, at hans ven, skuespilleren Will Shakespeare, ender med at sætte sit navn på de Veres skuespil. De bliver kæmpe succeser og Shakespeare bliver et stort navn.
Samtidig med udspiller der sig en kamp om tronen efter Elizabeth I, som Edward de Vere har været romantisk involveret med tidligere i hans liv. Måske er der en grund til, at de Vere vil have sine skuespil opført i denne turbulente tid.
Anonymous kan bedst sammenlignes med en film som Amadeus, hvor man fik en alternativ historie om Mozarts liv og død. I Anonymous bliver Shakespeare fremstillet som en liderlig og lettere dum skuespiller, der kun agerer som stråmand for en mere intelligent og velartikuleret adelsmand. Det er en film, der vil interessere Shakespeare-kendere, samtidig med at den vil sætte deres pis i kog, så at sige, da den præsenterer Shakespeare-myten på en måde, der ikke ligefrem er anerkendt i historiebøgerne.
The show must... go on!
Skuespillet er bestemt i top i Anonymous: Rhys Ifans er perfekt som adelsmanden Edward de Vere og han bliver bakket godt op af Vanessa Redgrave (som den ældre Elizabeth I), David Thewlis (som William Cecil, Elizabeth I's rådgiver), Rafe Spall (som Shakespeare - i en ret komisk og ganske passende, for filmen, præstation) og Sir Derek Jacobi, der indleder og afslutter filmen i et teater.
Det største skuespilmæssige minus ved filmen er den alt for prettyboy-agtige Jamie Campbell Bower som den unge de Vere. Han har ganske simpelt ikke den samme pondus som de andre skuespillere i filmen og i hans scener med Joely Richardson som den unge Elizabeth I kommer han til kort. Man kan mistænke filmholdet for at have hyret Bower til rollen for at tækkes det unge kvindelige publikum, men så igen: hvor mange Twilight-fans sætter sig frivilligt ned og ser et kostumedrama om Shakespeare?
Who dat man?
Som tidligere nævnt er persongalleriet lidt for stort og nogle af skuespillerne er for ens udseendemæssigt, så man kan godt blive forvirret til tider. Det hjælper heller ikke på det, at der er mange spring i tid: man følger barnet de Vere, teenageren de Vere, den ældre de Vere, tiden før og efter Shakespeare blev et navn og såmænd også et spring op til nutiden, hvor Sir Derek Jacobi sætter tingene i gang og afslutter dem igen i et moderne teater. Man skal holde tungen lige i munden og det er nok først anden eller tredje gang man ser den, at man har helt styr på, hvem der gør hvad med hvem og hvornår.
Hvem behager man?
Spørgsmålet er så, hvem Anonymous henvender sig til. Er det et moderne publikum, der gerne vil se en Shakespeare in Love 2: The Return of Durant? Er det litterære hoveder, der gerne vil se en alternativ fremstilling af Shakespeare? Er det konspirations-teoretikere, der vil og kan se mere bag de støvede kjoler og under de tørre parykker end der egentlig var? Eller er det folk med en sund interesse for Shakespeare, der ikke har noget imod en film, der tager sig mange friheder, men alligevel er tro overfor den gamle barde på en god måde? Emmerichs film vil alle disse ting, og lidt til, og er meget tæt på at lykkes.
Manuskriptet af John Orloff er ambitiøst og er på mange måder lig Shakespeares stykker: der er tragedie, romantik, komiske indslag og en dyster slutning. Orloff bruger flittigt dialog fra Shakespeare og der er rigtig mange referencer til Shakespeares stykker i løbet af filmen, enten via handlingen eller via den egentlige dialog. Emmerich bruger sin tekniske kunnen i løbet af filmen til at fremstille London meget realistisk og selvom han har fået meget på puklen for sin rædsomme person-instruktion i hans tidligere film er det bestemt ikke der, at filmen vakler. Emmerich viser, at han godt kan skrue tempoet og hans dommedags-manerer lidt ned og levere et drama, der har andet på sinde end rumvæsener, monstre, tidevandsbølger og Will Smith.
And in the end...
Anonymous floppede fælt i biograferne og det er ikke svært at se hvorfor. Det er en film, der henvender sig til folk, der interesserer sig for Shakespeare i forvejen og som ikke er blege for at se barden i et lidt andet lys end normalt. Allerede med den første del af den foregående sætning mistede Emmerich en god del af det potentielle publikum.
Selvom Shakespeares stykker stadig bliver lavet til film i ambitiøse projekter som Ralph Fiennes Coriolanus og Julie Taymors The Tempest, så er tiden desværre lidt løbet fra den type film, hvor god den oprindelige tekst end er. Publikum har ikke tålmodigheden til at sidde igennem Shakespeares stykker, når Michael Bays nyeste Transformers-film spiller i salen ved siden af og den mest komplicerede dialog i den er "Run!!"
Det tekniske
Filmen ser virkelig flot ud på Blu-ray-udgivelsen, hvor den bliver præsenteret i det korrekte 2.35:1-format uden nogen fejl af nogen art og med et vellydende DTS-HD MA-lydspor.
Ekstramaterialets stærkeste kort er den glimrende audiokommentar med instruktør Emmerich og manuskriptforfatter Orloff, hvor de gennemgår filmen ned til den mindste detalje.
Det bliver fulgt op af slettede scener, udvidede scener og ikke mindst tre interessante featuretter, der kigger på hhv. special effects-skabelsen af London, hvem den rigtige Shakespeare var og hvem der spiller filmens bærende roller.
Film: 4/6
Ekstramateriale: 4/6
http://www.onfilm.dk/Film/Anmeldelse.aspx?FilmId=17414&AnmeldelseId=6413
Ingen kommentarer:
Send en kommentar