I D. W. Griffiths episke storfilm The Birth of a Nation fra 1915 spiller Ku Klux Klan rollen som redningsmændene, der skal redde de hvide kvinder fra negrenes dyriske drifter. Filmen blev et kæmpehit og betød samtidig med, at Ku Klux Klan fik endnu en opblomstring efter at have ligget i dvale i godt og vel 40 år.
Hvordan det hele startede
Ku Klux Klan, som er blevet kaldt en amerikansk terror-organisation, opstod egentlig som en slags reaktion på nordstaternes sejr i Den amerikanske borgerkrig. Klanen blev dannet d. 24. december 1865 af seks sydstats-veteraner og blev i årene efter synonym med voldelige overfald, skræmmekampagner og mord på den afro-amerikanske befolkning.
Organisationen forsøgte at skræmme afro-amerikanerne til ikke at udnytte deres borgerret til f.eks. at stemme og det virkede for det meste.
I 1870-71 blev Force-lovgivningen vedtaget af den amerikanske kongres. Den var rettet mod især Ku Klux Klan for at begrænse klanens magt og i mange år derefter hørte man ikke ret meget til KKK. Det betød dog ikke, at forholdene blev nemmere for afro-amerikanerne i sydstaterne, da politikerne og den generelle konsensus stadig ikke rigtig var på deres side.
I 1877 havde hvide demokrater magten i alle sydstaterne og de gik alle ind for raceadskillelse.
Den anden æra
I kølvandet på The Birth of a Nation gik Ku Klux Klan ind i en ny æra og den anden KKK blev dannet. Nu spillede klanen ikke kun på had mod afro-amerikanere, men de var nu også imod immigranter, katolikker, jøder og gik ind for spiritusforbud. Alle disse ting bidrog til en stigning i medlemstallet og hvor Ku Klux Klan i starten havde haft 550.000 medlemmer, steg de nu til 4.000.000 i 1920. I 1924, hvor klanen var på sit højeste, lå medlemstallet på 6.000.000.
I 1930 var medlemstallet i klanen dog nede på 30.000. Dette var pga. mange faktorer, bl.a. voldtægten og mordet på en hvid ung kvinde af en af de ledende kræfter indenfor organisationen i 1925. Der var også adskillige sager om korruption og andre forbrydelser indenfor Ku Klux Klan og det hjalp bestemt heller ikke på deres image.
I 1928, som et tegn på Ku Klux Klans magt og en af de sidste gange de har været så fremtrædende offentligt, marcherede de igennem Washington i deres velkendte hvide klæder og i kors-formationer. Paraden bestod af 40.000 mennesker.
Den tredje æra
Der blev igen stille omkring organisationen, men da afro-amerikanerne begyndte at demonstrere for borgerrettigheder i 1950erne og 1960erne, blev den slumrende klan igen vakt til live. De mest kendte eksempler på klanens aktiviteter var 1963-bombningen af 16th Street Baptist Church i Birmingham, Alabama, hvor fire afro-amerikanske piger mistede livet, og mordene på tre borgerrettighedsforkæmpere i Mississippi i 1964.
Retssagerne mod morderne var rene farcer, da jurymedlemmerne bestod af hvide mænd, som enten ikke kunne eller ikke ville komme til enighed. I første omgang gik morderne fri, men da den amerikanske regering gik ind i sagerne og fik dem genoptaget, blev de kendt skyldige.
Den fjerde æra
I årene efter og op til nu har Ku Klux Klan ikke været så synlig. Der har været mange eksempler på vold og mord siden 1960erne, men generelt har klanen forsøgt at blive mere stueren. Det har betydet, at den har delt sig op i adskillige fraktioner, som ikke alle deler samme synspunkter og nogen af fraktionerne er mere ekstreme end andre. I 1980 var medlemstallet i klanen helt nede på 5.000, mens det i 2008 er steget lidt igen til 6.000.
Ku Klux Klan er ikke så stor og stærk, som den før har været, men det er en amerikansk højre-ekstremistisk terror-organisation, som man bestemt ikke må afskrive.
Alt dette og mere kan man høre om i den yderst interessante og ret skræmmende History Channel-dokumentar The Ku Klux Klan: A Secret History fra 1998, som netop er blevet udsendt på DVD af Soul Media. Den indeholder interviews med nuværende klan-medlemmer, historikere og masser af arkivmateriale, hvor man ser klanens virke igennem ca. 150 år.
Filmanbefalinger
Hvis man har mod på at se nogen film, hvor Ku Klux Klan spiller en stor rolle, så kan Alan Parkers Mississippi Burning (spillefilm), Spike Lees 4 Little Girls (dokumentar) og Rob Reiners Ghosts of Mississippi (spillefilm) varmt anbefales.
Lad mig slutte denne anmeldelse af med et citat fra Forrest Gump, da han jo var opkaldt efter Ku Klux Klans grundlægger Nathan Bedford Forrest:
Forrest Gump (voice-over): Now, when I was a baby, Momma named me after the great Civil War hero, General Nathan Bedford Forrest... She said we was related to him in some way. And, what he did was, he started up this club called the Ku Klux Klan. They'd all dress up in their robes and their bedsheets and act like a bunch of ghosts or spooks or something. They'd even put bedsheets on their horses and ride around. And anyway, that's how I got my name. Forrest Gump. Momma said that the Forrest part was to remind me that sometimes we all do things that, well, just don't make no sense.
Film: 6/6
Ekstramateriale: 0/6
http://www.onfilm.dk/Film/Anmeldelse.aspx?FilmId=19504&AnmeldelseId=6575
Ingen kommentarer:
Send en kommentar